Uddrag fra En literair Anmeldelse

Alcibiades's »Hjerte bankede ... af hans Øine« : Løst citat fra 👤Platons dialog Symposion, 215d-e, hvor den berusede 👤Alkibiades dukker op og holder en lovtale over 👤Sokrates: »Ifald jeg ikke maatte befrygte, at I vilde ansee mig for aldeles beruset, vilde jeg fortælle Eder, bekræftende det ved Eed, hvilket Indtryk denne Mands Taler have gjort og endnu gjøre paa mig. Naar jeg hører ham, banker mit Hjerte heftigere, end Korybanternes, og Taarer udstrømme under hans Tale; og jeg seer, det gaaer mange andre ligesaa«, Udvalgte Dialoger af Platon ( 35,30) bd. 2, 1831, s. 88f. (sml. Platons Skrifter ( 14,5) bd. 3, s. 139). – Alcibiades: i Platons dialog Symposion den begejstrede yngling og Sokrates' bejler, berømmet for sin veltalenhed, begavelse og skønhed, berygtet for sit lune og skørlevned samt sin ærgærrighed. Skikkelsen hos Platon er bygget over den historiske Alkibiades (o. 450-404 f.Kr.), gr. politiker. – Korybanternes: præster for den frygiske gudinde 👤Kybele, gudernes store moder, hvem de ved fester fejrede i ekstase med larmende musik, hvilket gjorde en voldsom virkning på de tilstedeværende.

I trykt udgave: Bind 8 side 35 linje 31