32 IIIC16 Om Syndernes Forladelse.
Man har ofte talt med en vis Ringeagt om Χstd. i Sammenligning med de store Opgaver, Mskheden ellers har sat sig; man har beklaget at den forkleinede det Store i Msk: ell. man har spottet over dens Nemhed, at den slet ikke fordrede Msk Selvvirksomhed, men en139 uvirksom Modtagen og det var det, man forstod ved Tro. Men som ⓘ Χstd. er det næmmeste saa er den og det Sværeste netop fordi det falder Msk vanskeligst at betvinge sig selv ... saaledes her Syndernes Forladelse. Der bliver ikke befalet Dig at Du skal gjøre dette ell. Hiint, der bliver ikke ⓘ anviist en Vei til at ►afarbeide din Skyld; men Du skal tro at der er en Syndernesforladelse
Det er umuligt siger Du, der allerede i din Viisdom blev færdig med Χstd, det er umuligt fordi det er ubegribeligt ..... det er umuligt siger Du, som saa gjerne vilde ønske, at det var sandt, som endnu bestandig dvæler med Dit Blik ved Χstd, fordi Du føler, at derfra maa det komme, hvis det overhovedet skal 33 komme .... Det er umuligt siger Du, Du som dog fornam at det er virkeligt, Du, hvis Anger blev ►forklaret til en stille Sorg, det er umuligt siger Du, og udtrykker dermed din uudsigelige Tak til ►Gud, der af sin ubegribelige Naade og Barmhjertighed har i Χsto forligt sig med Verden. –