og ►Gud skal gjøre Fristelsen og dens Udgang saa vi det kunne bære. Du, ►m: T:, du der blev ►forsøgt i svare Fri138stelser, og du ►streed maaskee ofte den gode Strid og seirede, ak men naar Du da stundom bukkede under i Fristelsen og Du stod der, naar den seirede over Dig ak og Du da stod der med Bevidstheden om at Slaget var tabt og Du skuede ud over det Øde der var i Din Sjæl, og det var Dig som Alt var tabt, og ⓘ Fortvivlelsen ►vinker Dig, dens Begeistring allerede beruser Dig, Da faldt maaskee disse Ord dig paa Sinde: Gud skal gjøre Fristelsens Udgang saa vi den kunne bære, thi Fristelsens Udgang er ikke altid Seier, men dens Udgang skal Gud dog gjøre saa vi kunne bære den, og din Sjæl skal atter blive ►ædru og vaagen.
Kierkegaard, Søren Journal HH : 1840
↩
HH:23