Kierkegaard, Søren Journal HH : 1840

18IIIC9Til Dig ville vi henvende vort Sind, Du vor Gud, vi ville lade Dig raade ganske deri; thi ►Du er den som ophøier og den som nedtrykker: saa stode vi end hædrede i Verden, høit betroede blandt Msk:, var Manges Skjebne lagt i vor Haand og Mange maaskee misundelig skuede op til os, og dog vor hele Stræben, vort ►Idræt, vor Længsel vort ►Haab i Verden ikke ►fandt Naade for dine Øine, retfærdige Gud, o hvad var da ⓘ slig Herlighedslig Herlighed] , ændret fra denne Saglighed mod denne Usalighed; og staaede vi nedbøiede og bekymrede, miskjendte, forladte, ene med vor Sorg, og dog ►dit Øie, som skuer i Løndom, med Velbehag hvilede paa vor Stræben vort Idræt, vort Haab vor ►Forlængsel efter Dig, og hvad var da slig Gjenvordighed mod denne Salighed; og stode vi ydmygede og sønderknusede ved Tanken om egen Skyld, havde vore Synder gjort os fremmede for Msk, saa ingen Trøst lød over til os, og dog vor Anger havde fundet Veien til Din Throne barmhjertige Gud og Naade for Dine Øine, o hvad var da slige Lidelser mod denne ⓘ SalighedSalighed] s. 19 ubeskrevet