... Eller saae Du ham aldrig ►m:T: han den kjærlige Fader, der sendte sit Barn langt bort fra sig ud i Verden for at modnes og prøves til Livets Gjerning; saae Du ikke hvor ømt hans Øie hvilede paa ham, saa længe det endnu kunde følge ham, hvor bekymret han sad der hjemme og længsellsfuld ventede paa Efterretning fra det kjære Barn. Og dog var det jo ham selv der paalagde ham Prøven. Det stod ham jo frit for at kalde ham tilbage, at lade ham opvoxe og ældes under sine egne Øine, at fjerne saavidt muligt enhver Fristelsens giftige Luftning fra ham. Men han indsaae, at det vilde ikke være Faderkjærlighed men utidig Svaghed og derfor sendte han ham bort; men altsaa Grunden til132 Prøvelsen var Kjærlighed .. Eller saa Du ham aldrig han der prøvede den, han elskede meest i Verden, saae Du ikke hvor opfindsom han var ⓘ for sværere ⓘ tungere og tungere Prøvelser dybere og dybere at overbevise sig og forvisse sig om den Kjærlighed, hvis Besiddelse var ham hans Salighed. ⓘ Saae Du ikke, hvor ængstet han var hvor urolig, hvor meget mere han ofte leed end den han prøvede; og dog var det jo hans eget Paafund han kunde være nøiet med den Kjærlighed, i hvis Besiddelse han vidste sig; men det vilde han ikke; og 15 altsaa Grunden til Prøvelsen var Kjærlighed; og er det ikke saa at overhovedet kun hvad vi elske det ønske vi ogsaa gjennem Prøvelser at besidde.
►Guds Prøvelser ere grundede i Kjærlighed.
Og synes Dig end at Billedet af hiin kjærlige Fader, der sidder hjemme saa bekymret for sit Barns Vel, er saa skjønt, og at Du derfor vil savne Noget idet Forestillingen udvider sig til hiin almægtige Fader i Himlene, saa er jo dog Forskjellen selv opløftende; thi at han ikke ►opbebier Efterretning fra os, det kommer jo der af at ►han altid er med os; og at han ikke er ængstet for os, det er jo fordi han er ►den almægtige Gud;
Guds Prøvelser ere derfor, hvilket allerede er antydet i de to valgte Billeder:
1) ►opdragende.
2) sigtende til at ⓘ begrunde et dybere Samfund med Gud.
Vi vide vel at vi i mange Maader bestandig i dette Jordeliv maa opdrages, og vi ville ikke ønske os den Indbildning, at vi vare voxne fra den – engang maa den jo ophøre, og Glimt deraf maa allerede føles her i Livet.