13 IIIC6 Om Christi opoffrende Vandel iblandt os. –
Man har til forskjellige Tider opfattet Χsti Lidelse forskjelligt, deels den store physiske Smerte etc, men Du ⓘ har jo dog fornummet, at hvor fortærende end den angrende Sorg er, saa er dog den Sorg, der griber os, naar vi lide uskyldigt, naar vi maa bære Følgerne af andres Skyld desto dybere saaledes Χsti Sorg. Men under al den Lidelse var han ikke den, der tænkte paa sig selv, ell. vel endog faldt andre til Byrde med sin Sorg, han som med saa stor Ret kunde have sagt til de Sørgende, der søgte Trøst hos ham, see I da ikke hvor meget jeg lider, hvor tungt Byrden hviler paa mine Skuldre., og dog var han til enhver Tid ethvert Øieblik redebon til at høre paa Andres Klager og Lidelser til at trøste