Kierkegaard, Søren Uddrag fra Hvilken grusom Straf!

Provsten vil – hvis jeg ikke forbedrer mig – have mig kirkeligt straffet. Og hvorledes? Ja, Straffen er, grusomt udtænkt, saa grusom, at jeg tilraader Fruentimmer at have deres »Hovedvandsæg« ved Haanden, for ikke at besvime, naar de høre den. Hvis jeg ikke forbedrer mig, skulde Kirkedøren lukkes for mig. Gyseligt! Altsaa, hvis jeg ikke forbedrer mig, skulde jeg være udelukket, udelukket fra om Søndagen i de stille Timer at høre Sandhedsvidnernes om ikke ubetalelige, saa dog uskatterlige Veltalenhed – jeg, jeg sølle Faar, der hverken kan læse eller skrive, og som derfor, saaledes udelukket, maa, aandeligt, forsmægte, døe af Sult ved at være udelukt fra hvad der sandt kan kaldes Nærende, forsaavidt det ernærer Præsten med Familie! Og jeg skulde være udelukket fra den øvrige Gudstjeneste, som de kongeligt autoriserede – men at de ere kongeligt autoriserede er, christeligt, det Forargelige – Entrepreneurer geistligt-verdsligt foranstalte! Forfærdeligt, forfærdelige Straf, forfærdelige Provst! Ak, hvor ere I nu med Eet forsvundne, I mine Digter-Drømme; jeg drømte at hedde: 👤Victor – og Sandheden er, at det er Provst 👤Bloch der hedder 👤Victor; hvad end ikke Biskop 👤Martensen formaaede, det formaaer Provst 👤B., han kan tage mig!