Hvad Christus dømmer om officiel Christendom

4. Udgivelsesmåde

HCD udkom hos forlagsboghandler 👤C.A. Reitzels Bo og Arvinger. Bogen optræder ikke i 👤Reitzels protokol over Forhandlinger med Forfattere, Redacteurer &c: 1835-[1858], * men ifølge 👤Frithiof Brandt og 👤Else Thorkelin, der havde adgang til den nu tabte Regnskabsprotokol for 1848-59, udgjorde SKs honorar 15 rigsdaler.* Oplagstallet og trykkeomkostningerne hos 👤Bianco Luno kendes ikke.

Salget af førstetrykket gik langsomt, og det var ikke udsolgt i 1859 ifølge oplysningerne i En Bladartikel af 👤S. Kierkegaard, udgiven som Anhang til »👤S. Kierkegaards Bladartikler«, 📌Kbh. 1859, s. [16].* HCD blev i juli i førstetrykkets udgivelsesår oversat til svensk: Hwad Kristus Dömmer om Officiel Kristendom, 📌Uppsala 1855.*