◄ det er Overspændthed med hans Idealer, Maalestokken er meget for stor : hentyder til kritikken af SK for med sit begreb om sandhedsvidnet at anlægge en for høj og alt for ensidig målestok for den kristne ( 174,18). 👤Jens Paludan-Müller bemærker i Dr. 👤Søren Kierkegaards Angreb paa Biskop 👤Mynsters Eftermæle mod SK: »Udvortes Lidelse er slet ikke Kjendemærke paa et Sandhedsvidne, naar Talen, som her, dreier sig om den Maalestok, der skal anlægges for at tage Mærke paa et saadant [dvs. for at forsyne et sådant med et kendetegn]. I den existerende Virkelighed, hos den lidende Person, kan der aldrig, uden efter Sandsynlighed, sluttes fra det Ydre til det Indre. Om den, der udvortes lider, lider for Sandhedens Skyld, kan aldrig afgjøres i Henhold til selve den udvortes Lidelse. (...) i sin extreme Ilterhed for Indvorteshed og overspændt Idealitet i christelig Retning arbeider han [dvs. SK] en plump og uchristelig Udvorteshed i Hænderne. (...) Man skulde ikke tale saa let om den udvortes Lidelse, ikke være saa hidsig til at paakalde den for Sandhedens Skyld. Det er ikke godt at anlægge Maalestokken høiere end den, der sender den udvortes Tilskikkelse, selv anlægger den«, s. 17f. Paludan-Müllers skrift blev anonymt anmeldt i Berlingske Tidende, nr. 7, den 9. jan. 1855, hvor den begejstrede anmelder gentog ordene om SKs »extreme Ilterhed for Indvorteshed og overspændt Idealitet i christelig Retning«.
I trykt udgave: Bind 13 side 174 linje 30