◄ Ordet: Forandring behager : Fyndord el. sentens, der kendes i forskellige variationer, og som kan føres tilbage til den gr. litteratur. Se fx den gr. digter 👤Euripides' tragedie 👤Orestes, v. 234, som 👤Aristoteles henviser til i 7. bog, kap. 14, af Den Nikomachæiske Etik (1154 b28-29): »Daß nach dem Dichter, im Menschen nichts süßer ist, als die Veränderung: das kommt von einer Unvollkommenheit desselben.« Die Ethik des Aristoteles, overs. og kommenteret af 👤C. Garve, bd. 1-2, 📌Breslau 1798-1801, ktl. 1082-1083; bd. 2, s. 423; Garve opdeler 7. bog således, at det, der traditionelt tælles som kap. 14, i hans oversættelse er kap. 15. Denne passage oversætter SK i journaloptegnelsen NB27:32, fra okt. 1852, i SKS 25, 148,15-16: »At efter Digterens Ord Intet er Msket [mennesket] behageligere end Forandring, det kommer af hans Ufuldkommenhed.« Udtrykket er især blevet udbredt gennem den lat. oversættelse af 👤Æsops fabler, hvor det i v. 10 i prologen til 2. bog forekommer i formen 'varietas delectat' ('afveksling, forandring fryder'), se Phaedri Augusti Liberti Fabularum Aesopiarum Libri quinque, udg. af 👤J.C. Lindberg, 📌Kbh. 1823, s. 19. Jf. også ordsproget »'Forandring fornøjer' (...), sagde 👤Fanden, han tog Glasbuxer paa« el. »'Forandring fryder,' sagde Fanden, han bed i en Snebold«, optegnet som nr. 2259 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat bd. 1-2, Kbh. 1879; bd. 1, s. 238.
I trykt udgave: Bind 13 side 337 linje 33