Kierkegaard, Søren Journalen GG : 1839-01-14

GG:3

──────────

👤Clausen og før ham en stor Mængde Fortolkere ere blevne staaende i Opfattelsen af Mirakelbegrebet alene ved moralske Betragtninger (om de velgjørende Følger for Menneskene, og finde derfor Vanskeligheder ved de Mirakler, hvor et eller andet Individ lider Tab, f. Ex. Gergesenerne). Men vil man end ikke gaae ind paa den langt dybere Undersøgelse, hvorved Miraklet sees som medhenhørende til den ny Tingenes Orden, der i det 📖 Ny Testamente kaldes Himmeriges Rige, saa forekommer det mig dog, at den reent æsthetiske Side i Miraklet kunde gjøre ligesaa stor Fordring paa at komme til Orde som den moralske. Saaledes fremtræder den f. Ex. i Brylluppet i 📌Cana, i Christi Vandring paa Havet o. fl. St., og det forekommer mig, at denne Betragtning idetmindste aabner Øiet for en langt større ideel Uendelighed end den Mening, at 👤Lazari Opvækkelse var et Mirakel, fordi det var velgjørende for 👤Lazarus. Denne endelige Hensigt berøver Miraklet ligesom alt Høiere sin sande Uendelighed, sin sande guddommelige Frihed.

d. 14. Jan. 39.


Den, som ikke kan forstaae det Kongelige saa at sige, der fra denne Side seet ligger i Miraklet, han maa enten være en Spidsborger eller en 👤Judas (Joh. XII, 4).