Journalen GG

1. Manuskriptbeskrivelse

✂ Journalen GG omtales i B-fort. som »[Løse Blade:] Af en gammel Journal, kaldet G.G.«*B-fort. 432. 👤Barfod bemærker ud for nummeret: »Efter Mærket 'G.G.' havde dette Nummers kronologiske Plads været mellem No. 443 og 444.« Oplysningen »Af en gammel Journal, kaldet GG«, der ikke ses i ms., er formentlig SKs egen,* Den har måske stået på et omslag eller en kuvert, hvori SK opbevarede de løse blade. Det fremgår også ellers af B-fort., at SK opbevarede løse papirer på den måde. Jf. tekstredegørelsen til journalen JJ, s. 205, note 1, hvor formuleringen »Af en gammel Journal« også kan skyldes SK. mens karakteristikken af ms. i skarpe parenteser skyldes udgiveren 👤H.P. Barfod. Sammenholdes de to bemærkninger, får man det klare indtryk, at journalen ikke forelå i sin oprindelige form, da Barfod udarbejdede sin fortegnelse over SKs efterladte papirer (B-fort.). I de tilfælde, hvor manuskriptblade, som forelå for Barfod, i dag er gået tabt, findes ordlyden indirekte overleveret i hans udgave Af Søren Kierkegaards Efterladte Papirer (EP).*EP I-II, s. 202-203. Det fremgår ikke af B-fort., hvor i journalen optegnelserne har stået. Af journalen findes i alt fire blade bevaret i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kongelige Bibliotek.

2. Datering

✂ Af de overleverede seks optegnelser er de fem dateret.

✂ Den første optegnelse, GG:1, er dateret »d. 6 Aug: 38« (se illustration 4

4. Journalen GG, s. 2 (GG:1). Første beskrevne side i GG

3. Indhold

✂ Alle seks optegnelser i journalen GG omhandler emner af teologisk art.

✂ Journalen indledes med en optegnelse, der under den kritiske overskrift »Copist-Exegese« beskæftiger sig med forskellen på Det Nye og Det Gamle Testamente ifølge den kristne asket 👤Hierax. I GG:3 behandler SK mirakelbegrebet og skiftende tiders syn på dette. GG:2, GG:4 og GG:5 indeholder SKs eksegetiske overvejelser til udvalgte tekststeder i Matt kap. 11 og 12. I GG:2 behandler SK Matt 11,19: ϰαὶ ἐδιϰαιώϑη ἡ 170 σοφία ἀπὸ τῶν τέϰνων αὑτῆς ('Dog, visdommen er retfærdiggjort ved sine børn'), i GG:4 Matt 11,11, hvor Jesus med ordet μιϰϱότεϱος ('den mindste', egl. 'den mindre') påpeger, at selv den mindste i Himmerige er større end 👤Johannes Døberen. Den næstsidste optegnelse, GG:5, knytter sig til Matt 12,24-29.43-45; SK konkluderer, at uddrivelsen af onde ånder ikke kan ske ved hjælp af 👤Djævelen. Journalens sidste optegnelse, GG:6, vedrører Romerbrevet kap. 4. SK påpeger, at 👤Paulus som et eksempel på 👤Abrahams tro ikke anfører ofringen af 👤Isak, men i stedet omtaler 👤Saras ufrugtbarhed (Rom 4,19), »thi der var netop Alt overladt til Gud«.

✂ Journalen GG har, som anført, været i brug i 1838-39, og i samme periode benyttede SK også journalen KK. I begge journaler beskæftiger SK sig med eksegetiske emner, men hvor han i KK:7 indgående behandler Romerbrevet kap. 9-16, henvender han i GG opmærksomheden på tekststeder fortrinsvis i Matthæusevangeliet. Det er nærliggende at forestille sig, at Matthæus-eksegesen er inspireret af SKs deltagelse i 👤H.N. Clausens offentlige forelæsninger over nytestamentlig hermeneutik eller i hans private forelæsninger over fortolkningen af de tre første evangelier, der fandt sted i vintersemestret 1838-39.* Jf. Forelæsninger ved Kjøbenhavns Universitet (...) i Vintersemestret 1838/39 s. 2: »Dr. Henrik Nicolai Clausen (...) vil i offentlige Forelæsninger (...) foredrage det Nye Test. Hermeneutik (...) ; i private Forelæsninger (...) fortolke paa Latin de tre første Evangelier (...). Privatissime ville Skriveøvelser blive anstillede for de ældre Studerende (...).« Et vintersemester løb fra 1. nov. det ene år til slutningen af marts det følgende år.