↩ 26På den baggrund lader følgende sig fastslå: Første del af G er blevet til mellem 11. og 25. maj 1843 i 📌Berlin. I den version, SK bragte med tilbage fra 📌Berlin, har det unge menneske begået selvmord, og 👤Constantius er blevet frataget sin forestilling om, at en gentagelse lader sig gennemføre i den virkelige verden. SK kan have besluttet sig for at genoplive det unge menneske og lade hans breve disponere skriftets anden del allerede i juni måned, umiddelbart efter hjemkomsten. Hvis alle stadier af tilblivelsen er indeholdt i det foreliggende ms., må man regne med, at de fraklippede blade har indeholdt en afslutning – eller så meget af en afslutning, som på det tidspunkt var på plads. Genoplivningen af det unge menneske behøver ikke at afvente, at SKs tidligere forlovede forlover sig igen. Men de grove udfald mod kvindekønnet, som dominerer 👤Constantius' afslutningsord – og som senere modificeres i trykket – kan næppe forklares uden at inddrage SKs reaktion på 👤Regine Olsens genforlovelse. Afsnittet har med Kierkegaard-udgiveren 👤P.A. Heibergs ord »Karakter af Dagbog«.*