Uddrag fra Gjentagelsen

Ophævelse : satirisk sammenblanding af den da. overs. af det hegelske begreb »Aufhebung« fra Wissenschaft der Logik ( 25,25) bd. 1, i Hegel's Werke ( 9,1) bd. 3, s. 110 (Jub. bd. 4, s. 120), og den faste vending, som betyder at gøre vrøvl. 👤Hegel opfatter modsigelsen som udviklingsprincippet i alt. Ifølge dette udvikler enhver position sig til sin modsætning i en dialektisk proces, som ikke fører til ophævelse af modsigelsen, men til en højere forening af identitet og forskel. Jf. Wissenschaft der Logik bd. 2, i Hegel's Werke bd. 4, s. 57-73 (Jub. bd. 4, s. 535-551). Jf. tillige 👤J.L. Heiberg Ledetraad ved Forelæsningerne over Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik ved den kongelige militaire Høiskole, 📌Kbh. 1831-32, § 15, anmærkning 2, s. 7: »Det som ophæves, er ikke tilintetgjort. At tilintetgjøre Noget, vilde være at sætte det paa det samme Punct, hvori det var, inden det blev til; men det, som er ophævet, har dog været. At ophæve er derfor snarere at opbevare«.

I trykt udgave: Bind 4 side 56 linje 36