Uddrag fra Gjentagelsen

Ceremoniel : oversigt over reglerne. Alluderer formentlig til 👤J.L. Heiberg, som i Kjøbenhavns flyvende Post 1827-30 offentliggjorde en række artikler, hvori han slog til lyd for en bedre omgangstone på offentlige steder. Artiklen »Hvad man seer, og hvad man hører« i Kjøbenhavns flyvende Post nr. 3, nr. 4 og nr. 5, den 5., den 8. og den 11. jan. 1830, omhandlede tonen i teatret. Heiberg søger her at opdrage det danske publikum til at kræve mere end bare skrig og skrål på scenen, dadler dets materialisme, råhed og »massive Smag«. Hans alternativ er den ægte kunstsans, der opfatter helheden og lægger større vægt på behandlingsmåden (hvorledes) end på stoffet (hvad). Artiklen munder ud i et vittigt forslag om at udvikle en publikumskritik ved siden af den egentlige teaterkritik.

I trykt udgave: Bind 4 side 35 linje 9