↩ Men 👤Abraham troede og tvivlede ikke, han troede det Urimelige. Hvis 👤Abraham havde tvivlet – da skulde han have gjort noget Andet, noget Stort og Herligt; thi hvorledes kunde 👤Abraham gjøre Andet end hvad stort og herligt er! Han var dragen ud til 📌Morija Bjerget, han havde kløvet Brændet, antændt Baalet, draget Kniven – han havde raabt til Gud: »forsmaa ikke dette Offer, det er ikke det Bedste, jeg eier, det veed jeg vel; thi hvad er en gammel Mand 22mod Forjættelsens Barn, men det er det Bedste, jeg kan give Dig. Lad 👤Isaak aldrig faae det at vide, at han maa trøste sig ved sin Ungdom.« Han havde stødt Kniven i sit eget Bryst. Han var bleven beundret i Verden, og hans Navn 15 skulde ikke være glemt; men Eet er, at blive beundret, et Andet, at blive en ►ledende Stjerne, der frelser den Ængstede.