Kierkegaard, Søren Uddrag fra Frygt og Bæven

Hvis 👤Abraham, da han stod paa 📌Morija Bjerget, havde tvivlet, hvis han raadvild havde skuet omkring sig, hvis han, inden han drog Kniven, ved et Tilfælde havde opdaget Væderen, hvis Gud havde tilladt ham at offre den istedenfor 👤Isaak – da var han dragen hjem, Alt var det Samme, han havde 👤Sara, han beholdt 👤Isaak, og dog hvor forandret! Thi hans Tilbagetog var en Flugt, hans Frelse et Tilfælde, hans Løn Beskæmmelse, hans Fremtid maaskee Fortabelse. Da havde han hverken vidnet om sin Tro eller om Guds Naade, men vidnet om, hvor forfærdeligt det er, at drage op til 📌Morija Bjerget. Da skulde 👤Abraham ikke være glemt, ei heller 📌Morija Bjerget. Dette skulde da nævnes ikke som Ararat, hvor Arken landede, men nævnes som en Forfærdelse, fordi det var her, at 👤Abraham tvivlede.