Kierkegaard, Søren Uddrag fra Frygt og Bæven

Hvad her kortelig er antydet, kan vel ikke finde sin Anvendelse paa 👤Abraham, forsaavidt man mener ved nogen Analogi at skulle kunne udfinde et passende Ord for 👤Abraham til at ende med, men vel forsaavidt, at man indseer Nødvendigheden af, at 👤Abraham i det sidste Øieblik maa gjennemføre sig selv, ikke taus maa drage Kniven, men have et Ord at sige, da han som Troens Fader har absolut Betydning i Retning af Aand. Hvad han skal sige, derom kan jeg ingen Forestilling gjøre mig iforveien; efterat han har sagt det, kan jeg vel forstaae det, vel i en vis Forstand forstaae 👤Abraham i det Sagte, uden dog derved at være kommen ham nærmere, end jeg har været ham i det Foregaaende. Dersom der ingen sidste Replik havde existeret af 👤Socrates, da havde jeg kunnet tænke mig ind i ham og dannet en saadan, havde jeg ikke kunnet gjøre det, saa havde en Digter formaaet det, men 👤Abraham naaer ingen Digter.