↩ Det var en aarle Morgen, 👤Abraham stod tidlig op, han lod Æslerne sadle, forlod sit ►Paulun, ►og 👤Isaak med ham, men 👤Sara saae ud ad Vinduet efter dem, ►ned gjennem Dalen, indtil hun ikke saae dem mere. De rede tause i 3 Dage, paa den 4de Dags Morgen sagde 👤Abraham end ikke et Ord, men opløftede Øiet og saae 📌Morijabjerget i det Fjerne. Han lod Drengene tilbage og gik ene med 👤Isaak ved Haanden op til Bjerget. Men 👤Abraham sagde til sig selv: »jeg vil dog ikke dølge for 👤Isaak, hvorhen denne Gang fører ham.« Han stod stille, han lagde sin Haand paa 👤Isaaks Hoved til en Velsignelse, og 👤Isaak bøiede sig for at modtage den. Og 👤Abrahams Aasyn var Faderlighed, hans Blik var mildt, hans Tale formanende. Men 👤Isaak kunde ikke forstaae ham, hans Sjæl kunde ikke opløftes; ►han omfattede 👤Abrahams Knæe, han bønfaldt ved hans Fod, han bad for sit unge Liv, for sin skjønne Forhaabning, han mindede om Glæden i 👤Abrahams Huus, han mindede om Sorgen og Eensomheden. Da reiste 👤Abraham Drengen op og gik med ham ved sin Haand, og hans Ord vare fulde af Trøst og Formaning. Men 👤Isaak kunde ikke forstaae ham. Han besteg 📌Morijabjerget, men 👤Isaak forstod ham ikke. Da vendte han sig bort et Øieblik fra ham, men da 👤Isaak anden Gang saae 👤Abrahams Aasyn, da var det forandret, hans Blik var vildt, hans Skikkelse var Rædsel. Han greb 4 👤Isaak i Brystet, kastede ham til Jorden og sagde: »Dumme Dreng, troer Du jeg er Din Fader? Jeg er en Afgudsdyrker. Troer Du det er Guds Befaling? Nei det er min Lyst.« Da skjælvede 👤Isaak og raabte i sin Angst: »Gud i Himlene forbarm Dig over mig, 👤Abrahams Gud forbarm Dig over mig, har jeg ingen Fader paa Jorden, 108 saa vær Du min Fader!« Men 👤Abraham sagde sagte ved sig selv: »Herre i Himlene, jeg takker Dig; det er dog bedre at han troer, jeg er et Umenneske, end at han skulde tabe Troen paa Dig.«