↩ Det var en aarle Morgen, 👤Abraham stod tidlig op, han omfavnede 👤Sara, sin Alderdoms Brud, og 👤Sara kyssede 👤Isaak, der tog ►Skjendselen fra hende, hendes Stolthed, hendes Haab i alle Slægter. Saa rede de tause hen ad Veien, og 👤Abrahams Blik var fæstet mod Jorden, til paa den 4de Dag, da opløftede han Øiet og saae langt borte 📌Morija Bjerget, men hans Blik vendte sig atter mod Jorden. Taus lagde han Brændet til Orden, bandt 👤Isaak, taus drog han Kniven; da saae han Væderen, som Gud havde udseet. Den offrede han og drog hjem. – – – Fra den Dag af blev 👤Abraham gammel, han kunde ikke glemme, at Gud havde fordret det af ham. 👤Isaak trivedes som forhen; men 👤Abrahams Øie var fordunklet, han saae ikke Glæden mere.