◄ ikke vide mere om Ironi ... ikke forstod sig stort paa den : 👤Hegel behandler flere steder den romantiske ironi kritisk. I 📖 Grundlinien der Philosophie des Rechts, udg. af 👤E. Gans, 📌Berlin 1833, ktl. 551, § 140, i Hegel's Werke ( 128,18) bd. 8, s. 200-207 (Jub. bd. 7, s. 216-223), er den romantiske ironi indbegrebet af det højeste moralske onde. I indledningen til 📖 Vorlesungen über die Aesthetik, udg. af 👤H.G. Hotho, bd. 1-3, Berlin 1835, ktl. 1384-1386; bd. 1, i Hegel's Werke bd. 10,1, s. 84-90 (Jub. bd. 12, s. 100-106), gives en kritisk karakteristik af den romantiske ironi, og senere i samme værk udvikles princippet for denne ironi, jf. bd. 10,1, s. 205f. (Jub. bd. 12, s. 221f.). I 📖 Vorlesungen über die Geschichte der Philosophie, udg. af 👤K.L. Michelet, bd. 1-3, Berlin 1836, ktl. 557-559; bd. 2, i Hegel's Werke bd. 14, s. 59-64 (Jub. bd. 18, s. 59-64), fremstilles 👤Sokrates' ironi, bl.a. i en sammenligning med den nyere, og i det tredje bind af samme værk under overskriften »Hauptformen, die mit der fichte'schen Philosophie zusammenhangen« udfoldes 👤Fr. Schlegels standpunkt, jf. Hegel's Werke bd. 15, s. 642-644 (Jub. bd. 19, s. 642-644). Ved siden af disse tre værker findes en vigtig diskussion af ironien i anmeldelsen »Ueber: 'Solger's nachgelassene Schriften und Briefwechsel'« (1828), i 📖 Vermischte Schriften, udg. af 👤Fr. Förster og 👤L. Baumann, bd. 1-2, Berlin 1834-35, ktl. 555-556; bd. 1, i Hegel's Werke bd. 16, s. 436-506 (Jub. bd. 20, s. 132-202). Endvidere findes der kortere omtaler af ironien i 📖 Phänomenologie des Geistes, udg. af 👤J. Schulze, Berlin 1832, ktl. 550, i Hegel's Werke bd. 2, s. 558f. (Jub. bd. 2, s. 566f.), i Encyclopädie ( 161,6) bd. 3, § 571, i Hegel's Werke bd. 7,2, s. 451 (Jub. bd. 10, s. 457), og endelig i 📖 Vorlesungen über die Philosophie der Religion, udg. af 👤Ph. Marheineke, bd. 1-2, Berlin 1840, ktl. 564-565; bd. 2, i Hegel's Werke bd. 12, s. 388-390 (Jub. bd. 16, s. 388-390). Med sin bemærkning om, at Hegel ikke forstod sig på ironi, knytter SK formentligt an til et sted i 👤H.G. Hothos 📖 Vorstudien für Leben und Kunst, 📌Stuttgart og 📌Tübingen 1835, ktl. 580, s. 394, hvor det om Hegel hedder: »Spøg og munterhed trivedes han ligeledes ved, men humorens dybeste grund var delvis lukket for ham, og den nyeste form for ironi var i den grad i modstrid med hans egen retning, at han næsten savnede organ for også at anerkende det ægte i den, endsige nyde det«.
I trykt udgave: Bind 4 side 199 linje 33