◄ da har Hegel Ret ... eller ligger i Anfægtelse : 👤Hegel ( 128,18) udvikler i 📖 Grundlinien der Philosophie des Rechts oder Naturrecht und Staatswissenschaft im Grundrisse, udg. af 👤E. Gans, 📌Berlin 1833 [1821], ktl. 551, de tre sfærer af 'den objektive ånd', hvorefter værket er opdelt i tre dele: 'den abstrakte ret', 'moralitet' og 'sædelighed'. Den anden del falder i tre afsnit, hvoraf det sidste (§ 129-141) omhandler 'det gode og samvittigheden', jf. Hegel's Werke bd. 8, s. 171-207 (Jub. bd. 7, s. 187-225). I § 140 udvikles de moralske former af det onde forstået som en stigende grad af subjektivitet. Efter hykleri følger probabilismen, dvs. et standpunkt, som stiller sig tilfreds med det sandsynlige, fordi visheden anses for uopnåelig eller umulig; derpå følger jesuitismen forstået som det princip, at målet helliger midlet; dernæst overbevisningen, hvor den individuelle samvittighed påberåbes; endelig følger ironien som subjektivitetens og det ondes højeste form. Hverken den objektive lov ('den abstrakte ret') eller den subjektive moralitet kan i sig selv gøre krav på virkelighed, hvorfor de må forenes (forsones) i en højere enhed, og denne enhed er sædeligheden. I sædeligheden har den objektive ret fået virkelighed og substans, mens den subjektive vilkårlighed har mistet sit råderum. I værkets tredje del udfolder Hegel sædeligheden i dens tre trin: familien, det borgerlige samfund og staten, som er det sædeliges absolutte substans.
I trykt udgave: Bind 4 side 148 linje 24