Kierkegaard, Søren Uddrag fra Enten – Eller. Første del

Frugten af Roman-Dannelsen kan være en dobbelt. Enten fordyber Individet sig mere og mere i Illusionen, eller det kommer ud deraf og taber Troen paa Illusionen, men vinder Troen paa Mystificationen. I Illusionen er Individet skjult for sig selv, i Mystificationen er det skjult for Andre, men begge Dele ere Følger af en Romandannelse. Det ligger en Pige nærmest at fordybe sig i Illusionen, saaledes har Digteren ogsaa ladet det gaae med 👤Emmeline, og hendes Liv er i denne Henseende begunstiget. Anderledes med 👤Charles. Han har tabt Illusionen; men skjønt paa mange Maader bragt i Knibe af Virkeligheden, har han dog ikke ganske udsvedt sin Romandannelse. Han troer, han kan mystificere. Naar derfor 👤Emmeline taler om Sympathier, der gaae langt over Faderens Forstand, saa hører man strax Roman-Læserinden; men man finder i 👤Charles's Repliker ikke mindre correcte Reminiscenser af hans Dannelse. Han tiltroer sig ualmindelige Gaver til at mystificere; men denne Tro paa Mystificationen er ligesaa romantisk som 👤Emmelines Sværmeri. »Efter 8 Aars Omflakken kommer han incognito tilbage; han har naturlig Forstand og Læsning, og veed, at der gives 5 eller 6 Maader, hvorpaa man kan bevæge en Onkels Hjerte; men Hovedsagen er at man er ukjendt, det er en nødvendig Betingelse.« Man hører strax Roman-Helten. At 👤Charles skulde tiltroe sig Behændighed nok til at narre et saadant Mæhæ som hans Onkel er, det var ganske i sin Orden; men det er ikke derpaa 👤Charles reflekterer, han taler om Onkler i Almindelighed, om 5 à 6 Midler i Almindelighed og om den Betingelse i Almindelighed at være ukjendt. Hans Tro paa Mystificationen er da ligesaa phantastisk som 👤Emmelines Illusion, og man gjenkjender i begge 👤Judithes Skole. 👤Charles's Overspændthed i denne Henseende faaer man et godt Begreb om derved, at han uagtet alle disse ypperlige Theorier ikke er istand til at hitte paa det Allermindste, og maa lade sig raade af den intet mindre end sværmeriske 👤Rinville. Hans Tro paa Mystificationen er da ligesaa ufrugtbar som 👤Emmelines paa Illusionen, og derfor har da ogsaa Digteren ladet dem Begge komme til det samme Resultet, nemlig til det modsatte af det, de troede at arbeide dem hen til, thi 👤Emmelines Sympathi og 👤Charles's Mystification bevirker gerade det Modsatte af hvad de troe den skal bevirke. Dette skal jeg senere udvikle.