Uddrag fra Enten – Eller. Første del

Myson ... Antal bestemmes til 14 : 👤Myson fra Chenæ i Tessalien blev regnet blandt de vise, således skulle 👤Hipponax have sagt om ham: »👤Apollon erklærede ham for viisest af alle«. Ifølge 👤Aristoxenos var han menneskehader (jf. Enten – Eller. Anden Deel (forkortet EE2), SKS 3, 303) og levede »uden at bemærkes, fordi han ikke var fra en By, men fra et lidet, og dertil ubekjendt Sted paa Landet; at formedelst denne hans Unavnkundighed have nogle tillagt Tyrannen Pisistrat det, der tilhørde ham«. Myson er kendt for udsagnet: »Ikke af Ord skal man Ting forstaae, men af Ting Ord; thi Tingene ere ikke for Ordenes (Udtrykkets) Skyld, men Ordene for Tingenes«. Jf. 1. bog, 9. kap., 106-108, i 📖 Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn, i ti Bøger, overs. af 👤B. Riisbrigh, udg. af 👤B. Thorlacius, bd. 1-2, 📌Kbh. 1812, ktl. 1110-1111; bd. 1, s. 48-50. I »Fortalen«, 13, opregner 👤Diogenes Laërtius de 7 vise: »For Viise ansaae man Thales, 👤Solon, 👤Periander, Kleobulos, 👤Chilon, Bias, Pittakos«. Og han tilføjer: »Til dem regnedes Skytheren 👤Anacharsis, Cheneeren Myson, Syrieren Ferecyd, Kretenseren Epimenid; og af nogle Tyrannen Pisistrat. Disse vare da de Viise«, bd. 1, s. 5. I 1. bog, 1. kap., 41-42, skriver Diogenes Laërtius videre om de 7 vise: »Man tæller dem heller ikke paa een Maade: I Stedet for Kleobul og Myson indsætter Leandrios i deres Tal Leofant, Gorsias, en Lebedier eller Efesier og Epimenid fra 📌Kreta. 👤Platon i 👤Protagoras sætter Myson istedet for Periander, Eufor Anacharsis for Myson; nogle regne og Pythagor til dem. Dikæarch giver os fire, hvorom alle ere enige: Thales, Bias, Pittak og Solon; men nævner ogsaa sex andre, hvoraf tre kunne vælges: Aristodem, Pamfil, Lakedæmonieren Chilon, Kleobul, Anacharsis, Periander; Nogle føje hertil Akusilaos fra 👤Argos, Søn af Kaba eller Skabra. Men Hermip i Skriftet om de Viise nævner 17, hvoraf de syv valgtes, dog ikke af alle paa samme Maade. Disse sytten vare: 1) Solon, 2) Thales, 3) Pittak, 4) Bias, 5) Chilon, 6) Kleobul, 7) Periander, 8) Anacharsis, 9) Akusilaos, 10) Epimenid, 11) Leofant, 12) Ferekyd, 13) Aristodem, 14) Pythagor, 15) Lason, Charmantids eller Sisymbrins, eller, som Aristoxen siger, Chabrins Søn, 16) Hermioneus, 17) 👤Anaxagoras. Hippobot i Fortegnelsen paa Filosoferne nævner 1) 👤Orfeus, 2) Linos, 3) Solon, 4) Periander, 5) Anacharsis, 6) Kleobul, 7) Myson, 8) Thales, 9) Bias, 10) Pittak, 11) Epicharm, 12) Pythagor«, 1. bd., s. 17. I den af Platon omtalte dialog 📖 Protagoras anføres følgende 7: »👤Thales fra Milet, Pittakos fra Mytilene, Bias fra Priene, vor Solon, Kleobulos fra Londis, Myson fra Chenæ, og som den syvende iblandt disse blev regnet Lakedæmoneren Chilon«, jf. 📖 Udvalgte Dialoger af Platon, overs. af 👤C.J. Heise, bd. 1-8, 📌Kbh. 1830-56, (bd. 1-3, 1830-38, ktl. 1164-1167); bd. 2, 1831, s. 177. Ifølge oldgræsk tradition er de vise fra det 7. og 6. årh. f.Kr., som alle har fremsat kendte visdomsudsagn, »korte, erindringsværdige Sætninger«, som de kaldes i Protagoras.

I trykt udgave: Bind 2 side 19 linje 2