Uddrag fra Enten – Eller. Første del

Psyches tilkommende Barn ... hendes Taushed : sigter til sagnet om 👤Amor og 👤Psyke i den antikke mytologi. Sagnet blev gendigtet af den rom. satiriker 👤Lucius Apuleius (f. o. 125), der indlagde det sammen med mange andre indskud i sit hovedværk, en satirisk roman, Metamorphoses (»Det gyldne Æsel«). Her fortælles det bl.a., at Amor forelskede sig i den underskønne Psyke; men han besøgte hende kun om natten og forbød hende at gøre forsøg på at se ham, og han pålagde hende at bevare deres hemmelighed; gjorde hun det, ville deres barn blive guddommeligt og således udødeligt; gjorde hun det ikke, ville det blive menneskeligt og dødeligt. I en optegnelse fra slutningen af 1842 i journalen JJ skriver SK: »Da Amor forlod Psyche sagde han til hende: Du skal blive Moder til et Barn, der vil blive et Guds-Barn, hvis Du tier, kun et Msk., hvis Du forraader Hemmeligheden« (jf. Pap. IV A 28).

I trykt udgave: Bind 2 side 40 linje 22