Kierkegaard, Søren Journalen EE : 1839-07-28

IIA517Seer man hen til Philosophiens nyeste Bestræbelser (i ►👤Fichte o: s: v:) med med H: t: Χstd, saa kan man ikke frakjende den en alvorlig Bestræbelse for at anerkjende det Eiendommelige i Χstd, den giver sig dog nu Tid til at ►bede en lille Smule paa sin møisommelige Vandring, den standser lidt sit Hastværk, den har dog Taalmodighed ⓘ tiltil] tilføjet og Plads for en Monolog af den, om den end ønsker, at den vil fatte sig saa kort som muligt; men under Alt dette gaaer dog aabenbart Philosophiens Bestræbelser ud paa i Anerkjendelsen af Χstd.s Overeensstemmelse med den almdl. humane Bevidsthed og den ved denne Anskuelse kun historisk adskillelige i Begrebet ophævede ►ⓘ concentriske Duplicitætconcentriske Duplicitæt] , ændret fra concentricitæt af Χstd og 36 Philosophie; men den sande chr. Anskuelse, at ikke den almdl. msklige Existents forklarer Χstd, ell. ►at [ikke] Χstd. kun er et Moment i Verden, men at Χstd. forklarer Verden, og at saaledes den ►forχstlige Udvikling af den Grund ikke kan kaldes concentrisk med Χstd, fordi den slet intet Centrum havde altsaa hell. ikke Χstus men ⓘ kunkun] , < kund var den uendelig brudte rette Linie, det idelig gjentagne excentriske Forsøg, – det seer man ikke. Saaledes ►gjør 👤Fichte i 📖 Apho52rismen über die Zukunft der Theologie (i hans 📖 Tidsskrift 3d B. p. 200. o: fl.) dygtigt opmærksom paa, at dog aldrig Monotheismen lader sig forklare af Polytheismen, men hvor rigtigt det end er, ⓘ saa saa ] , maa man med ligesaa megen Strenghed indskjærpe, at den chr. Monotheisme aldrig i Evighed lader sig forklare af den hedenske^a , ja med endnu ^[b] mere Strænghed for at ►Aabenbaringsbegrebet ikke skal forflygtiges og ved slige ►Pudser fravristes os. Den indeholder ikke blot ikke Noget, som Msk. ikke har givet sig selv, men Noget, der ►aldrig var opkommen i noget Mskes Sind end ikke som Ønske, Ideal ell. hvad man for Resten vil. –

d. 28 Juli 39.