Kierkegaard, Søren Journalen EE : 1839-07-25

EE:144


Det er dog den største, den rummeligste, skjøndt i Rummet den mindste Verdensdeel, det Kjærlighedens Rige, hvori vi Alle kunne være Grundeiere uden at den Enes Eiendom behøver at trænge den Andens, ja snarere udvider den Andens (fra den Spisende Spise kom); og derimod: Vredens og Hadets Rige hvor lille er den ikke i sin egoistiske Isolation, og hvor stort et Rum fordrer den ikke, ja hele Verden er den ikke Plads nok, fordi den ikke har Plads til Andre.

[a] ligesom man undertiden hører Folk sige, det er dog ubegribeligt, at alle de Tanker kan rummes i eet Hoved.

d. 25 Juli 39.