Kierkegaard, Søren Journalen EE : 1839-07-05

EE:104


Den Kløftelse jeg ved saa mange Leiligheder har paaviist i Middelalderen, var i denne saa gjennemgribende, at man kunde sige, at samtidigt med den dogmatiske Afspiisning med Nadveren sub una specie indtraadte i hele Livet en lignende Leven sub una specie (Munkelivet. – Ridderstanden. – Geistlighed. Lægfolk. – Skolastikere og Narre. – Brødet for Lægfolk. Vinen for Geistligheden) istedetfor den Individualitætens Synthese af disse Momenter, som er forbeholdt en senere Tid.

d. 5 Juli 39