Kierkegaard, Søren Journalen EE

IIA410..... og især i vore Tider, hvor Ideerne ere saa forvirrede, hvor Verdens Færd er saa travl, saa høirøstet, hvor den i Msk. liggende selviske Lyst paa saa mange Maader har sønderbrudt sine Lænker; især i vore Tider kan vi saa let komme til at stille os i et forkeert Forhold til Χstd., kan denne saa let mere ell. mindre klart efter som Sjælen er sig mere ell. mindre tydeligt bevidst, mere ell. mindre hæftig efter som Hjertet har mere ell. mindre Sandhed i sig, blive til Forargelse, saa Gud maa standse os paa vor Vei, som han ►standsede 👤Paulus: 👤Saul, 👤Saul, hvorfor forfølger Du mig, ell. om Bevægelserne ikke have været saa stærke: Msk, hvorfor vil Du ikke forstaae mig, hvorfor vil Du ikke lade Dig opvarme af den Kjærlighed, hvormed 15 jeg ►haver elsket Dig før ⓘ VerdensVerdens] , først skrevet hv Grundvold blev lagt; hvorfor vil Du døve dit Øre mod min Faderstemme. ►Som en Fader, der med Smerte seer sin Søn vandre sine egne Veie, har jeg Intet ladet uforsøgt for at kalde Dig til mig; ►hvor ofte har jeg ikke villet samle Eder som Hønen sine Kyllinger under sine Vinger.

d. 5 Mai 39.