Kierkegaard, Søren Journalen EE

IIA469Ægteskabet er Eenhed under Sandselighedsform ikke ►Eenheden i Aand og Sandhed, derfor hedder det og i ►►Genesis om Mand og Qvinde: »►at de skulde være eet Kjød.« derfor ogsaa Muligheden af andet o: s: v: ⓘ Ægteskab,Ægteskab,] , ændret fra Ægteskab. ⓘ cfr.p. 7. n:cfr.conferjævnførp.paginaside 7. n:nederst] tilføjet

d. 7 Juli 39.

IIA470ⓘ og og ] tilføjet netop fordi Kirken søgde at gjøre Ægteskabet til noget mere, netop derfor misbilligede den det andet Giftermaal, ►👤Athenagoras siger: ►ὁ δευτεϱος γαμος ευπϱεπες εστι μοιχεια. – netop fordi den søgte ved sin Anskuelse af Ægteskabet at stille saavel Græcitætens æsthetiske Moment som ►Jødedommens^a teleologiske i Indifferents og idet den lod Mandens og Qvindens reale Existents blive under ►et Forhold af Broder og Søster (i Χsto nemlig) gjorde den det ægteskabelige Forhold til en organisk Proces, og som en Følge deraf maatte den enten opfatte det gjentagne Ægteskab som aldeles ►αδιαφοϱον, ell. den maatte antage, at Ægteskabets Gjentagelse henledte en Reflexion derpaa som gjorde det utilladeligt. Vel er det sandt at i det jødiske System laae ogsaa Forholdet af Broder og Søster, men det var dog mere i udvortes Forhold og i Modsætning til41 andre Nationer, men hos de Χstne var i dette Forhold allerede ►hiin Lighed med Englene, om hvilken Χstus taler, indtraadt idetmindste som ►indv: Bestemmelse ⓘ omom] , ændret fra og den end ikke var i fuldkommen Harmonie med den ►udv: Existents.

d. 7 Juli 39.