Kierkegaard, Søren Journalen EE

23IIA456Hvo kommer ikke under Observationen af Sjælens Vibrationer, af det ogsaa i aandelig Henseende herskende ustadige ►Veierligt^a til at tænke paa hine Fortryllelser, som næsten ethvert Eventyr indeholder Træk til, og ⓘ hvorhvor] , først skrevet hvorf forfærdelig bliver ikke Ligheden derved, at man opdager, at der ogsaa i Frihedens Verden findes en Lov, vel ikke en Natur-Lov som for hine Fortryllede, men en ►Syndens Lov. (at Fortryllingen varer 7 Dage, 7 Uger, 7 Maaneder etc.) forfærdeligt fordi man først bag efter opdager Loven, man troer frit at røre sig i en Stemning, da man lidt efter lidt ledes til at bemærke denne nærværende Stemnings Modsætning til en foregaaende, og nu denne Tanke som et Lyn slaaer ned i Sjælen, at ⓘ detdet] SKS, de ⓘ maa maa] , først skrevet maatt være efter en indre Nødvendighed at disse Stemninger afløse hinanden, efter en Lov, som vi ikke ere istand til at beregne: ►ταλαιπωϱος εγω36 ανϑϱωπος! τις με ϱυσεται εϰ του σωματος του ϑανατου τουτου; ►Rom. 7, 24. Eller naar som i enkelte Eventyr Tanken udvider sig saa det ikke længere er et enkelt Individ men en heel Udvikling der ligger under for denne Fortryllelse? Og hvor ⓘ FaaeFaae] , ændret fra faae ere det ikke, som selv ikke under denne Lovens Trældom ⓘ bevægesbevæges] , først skrevet vo af dette Indtryk, vove at arbeide til deres Frelse, hvor længe varer det ikke inden Eventyret finder det Redskab, der er istand til at bære disse Besværligheder og have Mod til at vove Alt. ⓘ ell.ell.eller] , foran er slettet Hvor lidet Indtryk hvor nysgjerrige ere ikke i omvendt Tilfælde Mskene, naar den Ulykkelige ønsker at være ene med sin Sorg, kunde ^[b] end ikke ►den skjønne 👤Melusinas hele Kjærlighed, hendes dybe rørende Sorg over sin Ulykke, standse hendes Gemals Nysgjerrighed!

d. 17 Juni 39.