Kierkegaard, Søren Journalen EE

IIA432 Forord:

Om dette Forord skal blive langt ell. kort, veed jeg i dette Øieblik slet ikke; kun een Tanke udfylder min Sjæl, en Længsel en Tørst efter ret at forvilde mig i Forordets lyriske Underskov, ret at ►baldre mig deri; thi ligesom det maa gaae Digteren, at han snart føler 19 sig lyrisk bevæget, snart episk tiltalt, saaledes føler jeg som Prosaist i det Øieblik en ubeskrivelig Glæde ved at opgive al objektiv Tænkning, og ret at udtømme mig i Ønsker og Forhaabninger, i en hemmelig Hvidsken med Læseren, ►en Horatzisk sussuratio i Af[ten]stunden; thi Forordet bør altid opfattes i Aftenbelysning, som ogsaa unægtelig er den skjønneste; og det er derfor ikke underligt, at vi læse, at ►vor Herre spadserede i Aftenkjølingen (►►Genesis), en Af[ten]stund, naar Tankens Travlhed lyder fjernt høitideligt som Høstkarlens Lee. –

d. 17 Mai 39.