Kierkegaard, Søren Journalen EE

IIA558Ahnelse ligger ikke i Retningen, Veien af Øiets Direction i Retning af Tilværelsen ⓘ og dens Fremtidog dens Fremtid] tilføjet , men i Reflexen af Øiets Retning mod Fortiden, saa at Øie[t] ved [at] stirre paa det bag ved Liggende (i en anden For61stand forved liggende) ⓘ udviklerudvikler] SKS, udvikles en Disposition til at see det for ved Liggende (i en anden Forstand bag ved liggende).

er A saaledes den nærværende Tid, den Tid, hvori vi leve og B dennes Fremtid, saa er det ikke ved staaende i A at vende Ansigtet mod B at jeg seer B; thi naar jeg 45 vender mig saaledes seer jeg slet Intet, men naar C er det forbigangne, da er det ved at vende mig mod C at jeg seer B, som jo ogsaa ►de ahnende Øine, Alrunen i 👤Achim v. Arnims^a Novelle var i Besiddelse af, sad i Nakken, hvorimod de to andre Øine, der ikke vare mere end ordinairt fremsynede ɔ: slet og ret Øine sad i Panden paa ham som paa andre Msk, ell i den Deel af Hovedet, der er vendt mod Fremtiden.

d. 10 Sept: 39.