↩ Har man sig SKs eksamenslæsning for øje, grupperer mange af optegnelserne sig omkring hans beskæftigelse med de fag, der tilsammen udgjorde det teologiske studium på hans tid.* Af journalens første 65 optegnelser præges hovedparten af gammeltestamentlig og især nytestamentlig læsning, mens det i de næste ca. 30 optegnelser især er kirkehistoriske og dogmatiske problemstillinger, med læsning af bl.a. 👤Bretschneider, 👤Schleiermacher, Confessio Augustana og Hutterus Redivivus, der dominerer tankegangen.* Fra EE:101 og 19 optegnelser frem er det overvejende beskæftigelsen med 👤De Wettes Lærebog i den christelige Sædelære og sammes Historie, overs. af 👤C.E. Scharling, 📌Kbh. 1835, ktl. 871, og dermed morallæren og til dels kirkehistorien, der er i fokus, mens han i en række optegnelser efter EE:120-138 (»Parenthesis« – »Claudatur Parenthesis«) er mere religionsfilosofisk orienteret og bl.a. læser 👤Fichtes afhandling »Aphorismen über die Zukunft der Theologie in ihrem Verhältnisse zu Spekulation und Mythologie«, publiceret i Zeitschrift für Philosophie und spekulative Theologie, udg. af 👤I.H. Fichte, bd. 3, 📌Bonn 1839, (jf. ktl. 877-911). Omkring optegnelse EE:157 vender han sig tilsynela16dende atter mod eksegesen, særligt gammeltestamentlige emner optager herefter pladsen.