◄ Mc. 7, 31-37 : ►Mark 7,31-37: »Og der han gik ud igien af Tyri og 📌Sidons Egne, kom han til den galilæiske Søe, midt igiennem Decapolis Grændser. 32. Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham. 33. Og han tog ham afsides fra Folket, og lagde sine Fingre i hans Øren, og spyttede, og rørte ved hans Tunge, 34. og saae op til Himmelen, sukkede, og sagde til ham: ephphata! det er, lad dig op! 35. Og strax aabnedes hans Øren, og hans Tunges Baand løsnedes, og han talede ret. 36. Og han bød dem, at de skulde Ingen sige det; men jo mere han bød dem, destomere kundgiorde de det. 37. Og de forundrede sig overmaade, og sagde: han haver giort alle Ting vel; baade giør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale«, Forordnet Alter-Bog ( 20m,18), s. 138, som bringer de nytestamentlige tekstuddrag fra NT-1819. – ►Mark 7,31-37 er prædiketekst til 12. søndag efter trinitatis, der i 1839 faldt den 18. aug.
I trykt udgave: Bind 18 side 59 linje 2