◄ bestandig fører Alt tilbage paa Individet : Det er karakteristisk for 👤Mynster, at han i sine prædikener ændrer synsvinklen fra det almene til den enkelte og retter sin forkyndelse mod individet; jf. fx hans prædiken over ►Matt 7,15-21 på 8. søndag efter trinitatis, »Om den Beslutning, at vi ville være i Verden, hvad Gud vil, at vi skulle være.« Efter at have anvist det fornødne i at bruge Jesus ord »et raadent Træ kan ikke bære gode Frugter« og »et godt Træ kan ikke bære onde Frugter« imod dem, der taler om gode gerningerne som noget udvortes, og imod dem, der anser troen for at være sand, skønt den ingen forbedring virker, ændres retningen mod den enkelte: »Denne Gang ville vi dog hellere anvende de hørte Ord Hver paa sig selv, thi de ere ikke sagte blot for at du dermed skal straffe Andre, men for at du skal straffe dig selv dermed, og prøve dig selv derefter. Velan da! saa anvend dem ogsaa paa dig selv, og strax i denne Time. (...) og nu har du hørt ham sige til dig som til Alle: ikke Enhver, som kalder mig Herre, skal indgaae i 📌Himmeriget, men den, som giør min himmelske Faders Villie. Du er gaaet op til Guds Huus for i Andagt og Bøn at hæve dit Sind til Gud, din Fader i Himlene; saa fuldfør da nu din Hensigt! Du veed og erkiender, at der er en Gud over dig som over Alle, at han er nær hos dig, at han hører Ordet paa din Læbe, kiender Tanken i dit Hierte.« Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage i Aaret bd. 1-2, 3. opl., 📌Kbh. 1837 [1823], ktl. 229-230; bd. 2, s. 162.
I trykt udgave: Bind 18 side 57 linje 24