◄ status constructus : lat. 'sammensat tilstand'; i hebr. grammatik om et ords stilling og forandring, når det står i nær forbindelse med det følgende ord, som styrer forholdet, ofte i et genitivsforhold. Jf. 👤Lindbergs Hebraisk Grammatik ( 24m,21), s. 205: »Genitiv betegnes almindeligst ved Status constructus, der egentlig blot tilkjendegiver en meget nær Forbindelse med det følgende Ord«; og samme side, anm. 3: »Da Status const. egentlig blot tilkjendegiver en meget nær Forbindelse med det følgende ord, saa kan det ogsaa bruges i Almindelighed for at tilkjendegive denne, udenfor det egentlige Genitiv-Forhold«, dvs. foran adjektiver, foran præpositioner og foran det relative pronomen.
I trykt udgave: Bind 18 side 53 linje 32