◄ Læren om Arvesynden ... i den catholske K. : Med 👤Augustin ( 15m,14) blev forestillingen om arvesynd gjort til et dogme i Den katolske Kirke, dvs. en forpligtende læresætning, der fastslår, at synden er virksom i kønsakten og derved i ethvert menneskes tilblivelse, og at ethvert menneske, fordi det er født i og med synd, har mistet evnen til at gøre det gode. Da mennesket af synden fastholdes i et afmægtigt slaveri, kan det ikke selv medvirke til sin frelse; den afhænger fuldstændig af Guds forløsende og uforskyldte nåde. Denne nåde opfattede Augustin som en indgydelse af den guddommelige kærlighed, der dels forvandler menneskets timelige begær (concupiscens) til kærlighed til Gud, dels nyskaber menneskets vilje til at følge Guds vilje. Efter en lang teologisk strid antog en synode i 📌Orange i 529 en modificeret augustinsk nådelære. På synoden blev det på den ene side fastslået, at frelsen alene afhænger af Guds nåde på grund af menneskets absolutte syndighed, og på den anden side understreget, at menneskets vilje er befriet af Guds nåde og med hans bistand kan og skal øve de gerninger, der belønnes med evigt liv. 📌Orangesynodens vedtagne opfattelse blev bekræftet af den rom. biskop i 531 og vandt således anerkendelse som Den katolske Kirkes officielle lære. Jf. fx Hutterus redivivus ( 11m,15) § 84-85, s. 197-204.
I trykt udgave: Bind 18 side 33 linje 3