Uddrag fra Journalen EE

Montanisternes: kristen sekt grundlagt i det 2. årh. i 📌Lilleasien af den karismatiske 👤Montanus, der på baggrund af sine profetier forkyndte, at verdensdommen var nær, at kirken skulle ledes af Ånden, at de kristne skulle have en streng asketisk livsførelse, og at syndere skulle udelukkes fra det kirkelige fællesskab, da de som frafaldne ikke havde mulighed for at omvende sig. Jf. 👤K. Hase Kirkehistorie. Lærebog nærmest for akademiske Forelæsninger, overs. af 👤C. Winther og 👤T. Schorn, 📌Kbh. 1837, ktl. 160-166 (forkortet Kirkehistorie), s. 74, og 👤H.E.F. Guerike Handbuch der Kirchengeschichte, 3. udg., bd. 1-2, 📌Halle 1838 [1833], ktl. 158-159; bd. 1, s. 165-169.

I trykt udgave: Bind 18 side 23 linje 1