◄ den slette Uendeligheds Kategorie : 'Den slette uendelighed' er et fast udtryk fra 👤Hegels filosofi. If. Hegels dialektiske forståelse af begreberne skal det endelige forstås i lyset af det uendelige, dvs. delen i lyset af den sig udviklende helhed. Denne forståelse er en spekulativ opfattelse af begreberne, fordi den forudsætter en forening af endeligt og uendeligt; men hvis bevidstheden blot bevæger sig fra én ting til den næste i en uendelig kæde uden at betragte uendelighed i modsætning til endelighed, kommer den således ikke videre. En sådan uendelighed kalder Hegel den 'slette' el. 'negative' uendelighed; 'slet' betyder her den endeløse fortsættelse af en endelighed, der ikke defineres af en bestemt modsætning og således ikke indgår i en dialektisk proces. Jf. fx Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften im Grundrisse, udg. af 👤L. v. Henning, bd. 1-3, 📌Berlin 1840-45 [1817], ktl. 561-563; bd. 1, i Hegel's Werke ( 10,31) bd. 6, s. 184 (Jub. bd. 8, s. 222), og Wissenschaft der Logik, udg. af L. v. Henning, bd. 1-2, Berlin 1833-34 [1812-16], ktl. 552-554; bd. 1, i Hegel's Werke bd. 3, s. 150-152 (Jub. bd. 4, s. 160-162). I da. sammenhæng defineres udtrykket især af 👤J.L. Heiberg i artiklen »Et Par Ord om det Uendelige«, i Kjøbenhavns flyvende Post nr. 100, 15. dec. 1828, s. 414, i hans Indlednings-Foredrag ( 10,31), s. 6 og s. 11, og i hans anmeldelse af 👤W.H. Rothe Læren om Treenighed og Forsoning, 📌Kbh. 1836, i Perseus, udg. af Heiberg, nr. 1, 📌Kbh. 1837 ( 14,10), s. 21-31; jf. også 👤F.C. Sibberns anmeldelse af Perseus, nr. 1, i Maanedsskrift for Litteratur ( 10,31) bd. 20, Kbh. 1838, s. 109-119 og s. 133-136.
I trykt udgave: Bind 18 side 17 linje 1