↩ ►Vi er, som det hedder, et christent Folk – men saaledes, at ikke en eneste af os er i Charakter af det nye Testamentes Christendom, ►saa lidet som jeg er det, hvad jeg atter og atter har gjentaget og atter gjentager: jeg er kun en Digter. ►Skuffelsen med et christent Folk ligger ►vistnok i den Magt, som Tallet øver over ►Indbildningskraften. Jeg tvivler ingenlunde om, at hver Enkelt i Folket vil være redelig nok mod Gud og mod sig selv, til i ensom Samtale at sige: »naar jeg skal være oprigtig, jeg negter ikke, jeg er ikke Christen i det nye Testamentes Forstand; naar jeg skal være ærlig, jeg negter ikke, mit Liv kan ikke kaldes en Stræben i Retning af hvad det nye Testamente kalder Christendom, i Retning af ►at fornegte sig selv, ►forsage Verden, ►afdøe osv, snarere bliver det Jordiske og Timelige mig med hvert Aar jeg lever, vigtigere og vigtigere, og mit Livs Stræben er i Retning af hvad der maa sætte mig fastere og fastere i det Jordiske og Timelige.« Jeg betvivler heller ikke, at Enhver vil kunne fastholde denne Opfattelse i Forhold til f. Ex. ti af hans Bekjendte, at de ikke ere Christne i det nye Testamentes Forstand, saa lidet som deres Liv en Stræben i Retning af at blive det. Men naar det er 100,000, ►forvirrer det sig for ham. – ►Man fortæller om en Øltapper en latterlig Historie, hvilken forresten en af mine Pseudonymer i Forbigaaende har fortalt; men denne latterlige Historie er bestandigt forekommet mig at ►have dybt Sind i sig, og derfor benytter jeg den noget mere. Der fortæl164les, han solgte sit Øl flaskevis ►1 Sk. under Indkjøbsprisen, og da En sagde til ham: »hvor kan det ►svare Regning, det er jo at sætte Penge til«, svarede han: »nei, min Ven, ►det er Mængden der gjør det« – Mængden, som jo ogsaa i vore Tider er det Almægtige. Naar man har leet af denne Historie, gjør man vel i at ►tage efter Lærdommen, der advarer mod den Magt, som Tallet øver over Phantasien. Derom kan nemlig ingen Tvivl være, at Øltapperen meget godt forstod, at 1 Flaske Øl, som koster ham selv 4 Sk., solgt til 3 Sk., er 1 Sk. Tab. Ogsaa i Forhold til 10 Flasker vil Øltapperen kunne fastholde, at det er Tab. Men, men 100,000 Flasker: her sætter det store Tal Phantasien i Bevægelse, det runde Tal render af med den, det ►løber surr for Øltapperen – det bliver Profit, siger han, thi Mængden gjør det. Saaledes ogsaa med den Regning, der faaer et christent Folk ud ved at sammenlægge Enere, som ikke ere Christne, ►faaer det ud 41 ved Hjælp af »det er Mængden der gjør det«. Dette er for sand Christendom det farligste af alle Sandse2bedrag, og tillige er det af alle ►Sandsebedrag just det, som ethvert Menneske er tilbøieligst til; thi Tallet (det høie Tal, naar det gaaer op i 100,000, i Millioner) og Phantasien de to de passe ganske for hinanden. Men, christeligt, er naturligvis ►Regningen forkert, og et christent Folk dannet af Enere, som ærligt tilstaae, at de ikke ere Christne, ►item ærligt tilstaae, at deres Liv ingenlunde kan kaldes en Stræben i Retning af hvad det nye Testamente forstaaer ved Christendom – et saadant christent Folk er en Umulighed. Derimod kunde en ►Gavtyv ikke ønske sig bedre Skjul end bag saadanne Talemaader som: Folket er christent, Folket stræber christeligt, da det er næsten ligesaa vanskeligt at komme slige Talemaader paa Livet, som hvis En sagde: 👤N. N. er Christen, 👤N. N. stræber christeligt.