Dedikationer

1. Gaveeksemplarer

✂ Afsnittet Dedikationer indeholder en del af de håndskrevne tilegnelser, som SK enten skrev i eller lod følge med sine bøger, når han i forbindelse med udgivelsen tilsendte nøje udvalgte personer et gaveeksemplar. Fra SKs side var disse gavebøger særligt udstyret – enten ved indbinding eller ved at være trykt på finere, glat papir (velin), men med samme sats som bogens almindelige oplag. Fra og med 1847 var SKs praksis et både-og: Han lod et lille antal bøger, ofte 20 eller 25, trykke på velin, som hans bogbinder indbandt i sort glanspapir og forsynede med forgyldning på bogblokkens tre sider (tresidet guldsnit).*I flere tilfælde er regnskabet i forbindelse med trykningen af bøgerne bevaret. Heraf fremgår det, hvor mange eksemplarer SK lod trykke på eksklusivt papir. Det vides fx, at han fik trykt 20 eksemplarer af »Ypperstepræsten« – »Tolderen« – »Synderinden« på velin, jf. 👤Bianco Lunos Erindringsbog for 1849, løbenr. 772 under »Bestillinger«, bl. 66. De 20 gaveeksemplarer er også opført på en særskilt papirregning af 12. nov. 1849 fra 👤Bianco Luno, jf. KA, D pk. 7 læg 4. Se i øvrigt tekstredegørelserne til de enkelte trykte værker i de respektive kommentarbind af SKS. Undtagelser herfra er Enten – Eller, andenudgaven (1849), der er trykt på almindeligt papir, og Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger (1849), der som pseudonymt skrift ikke lod sig give bort med dedikation og ligesom de foregående pseudonyme skrifter slet ikke kendes som gavebog.

✂ Hans gavebøger til og med 1846 var fortrinsvis trykt på papir svarende til bogens almindelige oplag og indbundet enten i helbind af mønsterpræget shirting (lærred) eller i bogtrykt kartonnage (pap med papirovertræk). SKs tidligste brug af sorte glanspapirbind gjaldt flere af de seks små samlinger af opbyggelige taler fra 1843 og 1844 samt Tre Taler ved tænkte Leiligheder (1845). 652I disse mæcenateksemplarer, som nitidt udstyret gaveeksemplarer traditionelt bliver kaldt, skrev SK i de fleste kendte tilfælde sin tilegnelse til modtageren på rectosiden af forsatsbladet (bindets første blanke blad); efter 1850 peger de to kendte eksemplarer i retning af, at SK ikke skrev sin tilegnelse i bøgerne, men i et medfølgende brev (jf. Dedikation 118 og Brev 78).

✂ Disputatsen Om Begrebet Ironi (1841) indtager en særstilling, formentlig i kraft af sin status som akademisk afhandling. I samtiden var der tradition for en elegant indbinding af de eksemplarer, som præses sendte af sin disputats som gave til lærere, opponenter, honoratiores, familiemedlemmer og velgørere (taget bogstaveligt har begrebet mæcenateksemplar rod i denne del af europæisk kultur). Denne tradition fulgte SK, som i sine gaveeksemplarer af disputatsen (på alm. papir) skrev sin tilegnelse på forsatsbladets versoside, i alle kendte tilfælde uden at underskrive sig »fra forfatteren«. Ét eksemplar af samtlige kendte skiller sig ud ved at være trykt på tykt papir: eksemplaret til professor 👤H.C. Ørsted, som dette år var universitetets rektor (se illustration 25 i SKS 28, 495).

✂ Gennem alle årene var SKs gaveindbindinger enkle og elegante, materialet enten lærred eller papir, aldrig læder. Blandt ganske få undtagelser herfra er fire bøger fra 1846-48, som biskop 👤Mynster modtog i ekstraordinære pragteksemplarer: trykt på tykt velin og indbundet i helbind af sort safian (blødt gedeskind, som er indfarvet på narvsiden) med forgyldte dekorationer på ryg og permer foruden tresidet guldsnit (se illustration 26 i SKS 28, 499). På tykt velin lod SK antagelig kun trykke to-tre eksemplarer og kun af nogle af forfatterskabets bøger.

2. Modtagere

✂ 38 modtagere af håndskrevne dedikationer kendes pr. 2012. Fra et udkast til dedikationer (Dedikation 119 i SKS 28, 523-524), der skulle ledsage Om min Forfatter-Virksomhed (1851), kendes navnene på yderligere tre personer, SK har haft i tankerne som modtagere af et gaveeksemplar,*Udkastet i Dedikation 119 omfatter i alt fem dedikationer: hhv. til ægteparret 👤Anna og 👤N.P. Nielsen, 👤J.L. Phister, 👤C.N. Rosenkilde, 👤Johanne Luise Heiberg samt 👤Thomasine Gyllembourg. To heraf kendes som dedikationsbreve ledsagende Om min Forfatter-Virksomhed (Dedikation 118 til 👤Anna og 👤N.P. Nielsen, se illustration 11, samt dedikationen i Brev 78 til 👤Johanne Luise Heiberg).

11. Dedikation 118. Til 👤Anna og 👤N.P. Nielsen
mens eksistensen af dedikationsbreve til 👤Phister, 👤Rosenkilde og 👤Gyllembourg ikke har kunnet bekræftes. Det er dog hævet over enhver tvivl, at de fem dedikationer var skrevet med henblik på at skulle ledsage samme skrift, da de er noteret på samme blad.

✂

12. Dedikation 112. Til 👤J.P. Mynster

✂ 653654Nogle få personer har SK formentlig tilsendt alle sine skrifter: biskop 👤Mynster har angiveligt modtaget de fleste bøger (se illustration 12), ligesom 👤J.L. Heiberg nok også har haft æren.*I Papir 571 skriver SK den 29. juni 1855 om forholdet til 👤Mynster og noterer under overskriften »Min Optræden som Forf.« følgende: »Mynster sendte 👤Reitzel Enten – Eller tilbage, men forlangte den dog nogen Tid efter. / Frygt og Bæven. Systemet. 👤Mynsters Omtale i Intelligentsbladene. / Mit Skridt mod Corsaren har vistnok gjort 👤Mynster det tydeligt, hvor ueensartede vi var. / Afsluttende Efter. Den bragte jeg ham. Det var første Gang jeg efterat være optraadt som Forf. var hos ham. / (...) / Saa gik Aarene hen. Han sendte mig sine Bøger, ligesom jeg mine« (SKS 27, 668,16-30). I Brev 77 til 👤J.L. Heiberg, som ledsager To Taler ved Altergangen om Fredagen (1851) samt et deri indlagt brev (Brev 78) til 👤Johanne Luise Heiberg, der igen ledsager Om min Forfatter-Virksomhed, skriver SK: »jeg [har], vistnok plagende Dem, holdt fast ved min første Beslutning, at De skulde have et Exemplar af Alt hvad der kommer fra mig. Jeg erkjender fuldk., hvor sandt det er, hvad De engang i en Samtale yttrede, at jeg overøser Dem med Bøger; jeg erkjender det i den Grad, at jeg forstaaer, at det er Dem, Hr E. [etatsråd], der, medens jeg har været vedholdende i at følge min Lyst, har viist Standhaftighed eller Taalmodighed ved at ville finde Dem i, at udholde disse stadige Overøsninger« (SKS 28, 135,7-13). Yderligere må det formodes, at barndomsvennen 👤Emil Boesen samt redaktøren af Fædrelandet, 👤J.F. Giødwad, også har modtaget en anseelig del af forfatterskabet (jf. nedenfor). De øvrige modtagere har fået tilsendt færre eller kun en enkelt bog. I alt kan modtagergruppen inddeles som følgende:

• - Tidligere lærere, dels fra 📌Borgerdydsskolen, dels fra 📌Universitetet
• - Honoratiores og notabiliteter, dels gejstlige, dels verdslige (den talrigeste gruppe)
• - Litterære kolleger og scenekunstnere, dvs. skuespillerinder og skuespillere
• - Familie og personligt bekendte, som ikke dækkes af de tre andre grupper*Jf. inddelingen foretaget i 👤Niels Jørgen Cappelørn, 👤Gert Posselt og 👤Bent Rohde Tekstspejle. Om 👤Søren Kierkegaard som bogtilrettelægger, boggiver og bogsamler, Esbjerg 2002, s. 74.

✂ Samlet set var det i høj grad magtens mænd, SK betænkte med gaveeksemplarer; personer, der var ældre end han selv, beklædende indflydelsesrige poster med ansvar for samfundets indretning og opretholdelse. Desuden kendes et par dedikationseksemplarer til SKs halvfætter 👤H.P. Kierkegaard (jf. Dedikation 42 og 65), som var fysisk handicappet fra fødslen, hvorfor SK 655656muligvis af omsorg har betænkt ham med en dedikation.*Se også den overleverede brevveksling mellem SK og 👤H.P. Kierkegaard, der vidner om halvfætrenes indbyrdes forhold, Brev 24-28 i SKS 28, 46-50. Det er et åbent spørgsmål, om familien i øvrigt har modtaget gaveeksemplarer med håndskreven dedikation.

13. Dedikation 30. Til 👤J.F. Giødwad

✂ Kategorien 'personligt bekendte' tæller i realiteten kun 👤Emil Boesen og 👤J.F. Giødwad (se illustration 13), begge jævnaldrende med SK.*👤J.F. Giødwad bliver i journalerne flere gange omtalt som en nær ven. Se fx NB9:28, hvor SK skriver: »Og dog har 'Fædrelandet' forraadt mig, saa godt som Nogen, og 'Fædrelandet' er lige saa feig, misundelig som alt det Andet. 👤Giødvad er min personlige Ven, det er noget Andet. Og i Grunden ubegribeligt, at jeg har havt en Ven, som var Journalist« (SKS 21, 214,8-12). Se også NB18:44 i SKS 23, 277-280, eller NB25:112 i SKS 24, 525f. Der foreligger ingen vidnesbyrd om, at nogen siden 1900-tallets begyndelse har haft en gavebog fra SK til 👤Boesen i hånden; kun findes en trykt gengivelse af ordlyden i SKs debutbog samt et par takkebreve fra 👤Boesen til SK (jf. Brev 118 og 119). Ifølge en mundtlig tradition, som ikke har kunnet verificeres, gik 👤Emil Boesens samling af SKs skrifter til grunde i marts 1945.

✂ Hidtil har heller ikke dedikationseksemplarer til 👤J.F. Giødwad været offentligt kendte. 👤Giødwad fungerede som mellemmand i forhold til indgåelse af aftaler med trykkeri og boghandel ved udgivelsen af de pseudonyme skrifter, hvor SK ikke personlig kunne træde frem – en funktion, der trådte i kraft i 1843 med udgivelsen af Enten – Eller. I Brev 210, der består af en kladde, udfærdigede SK en dedikation, der formentlig skulle have været trykt. Heri påskønnes 👤Giødwads indsats netop i forbindelse med udgivelsen af de pseudonyme skrifter. Dedikationen blev dog ikke benyttet.

✂ Imidlertid eksisterer i privateje en betydelig del af 👤Giødwads samling af SKs skrifter. Heraf er 10 indbundet i det karakteristiske sorte glanspapir (se illustration 29 i SKS 28, 515), og otte er forsynet med SKs dedikation (se illustration 13); alle er uden tvivl gaveeksemplarer, som han selv har givet. Dermed kan dedikationer til 👤Giødwad for første gang dokumenteres med udgivelsen af SKS 28. Det skal bemærkes, at der i den samling ikke findes dedikationseksemplarer af bøger udgivet før 1846. Det har muligvis sin forklaring. I 1845 har 👤Giødwad følt sig nødsaget til at bortauktionere et antal af sine bøger og møbler, »som sælges for Mulcter [bøder], idømte i Pressesager«.*Jf. Fortegnelse over Bøger og Meubler, tilhørende Hr. 👤J. F. Giødwad, som sælges for Mulcter, idømte i Pressesager, ved Auctionen paa 📌St. Kjøbmagergade Nr. 54 2den Sal, Mandag den 1ste Sept. 1845 Formiddag Kl. 10, 📌Kbh. 1845. Seks af SKs bøger er repræsenteret i auktionskataloget, men uden oplysning om deres udstyr, endsige om de var med håndskreven dedikation. Det har ikke været muligt at skaffe oplysning om, hvorvidt de også blev solgt.

6576583. Ordlyd

✂ Dedikationernes ordlyd følger en af SK nøje fastlagt skabelon, hvor modtagerens titler og aktuelle ordensudnævnelser behørigt er noteret, ligesom den korrekte tiltaleform, afhængig af modtagerens plads i rangklasserne, benyttes; enkelte gange har SK dog fraveget sin praksis og formet tilegnelsen mere personligt (se illustration 14).*Jf. Dedikation 18 til 👤Michael Nielsen (SKS 28, 496), Dedikation 101 til 👤W. Susanne Rothe (518), Dedikation 111 til 👤Sophie Kolderup-Rosenvinge (520-521) samt brevdedikationen Dedikation 118 til 👤Anna og 👤N.P. Nielsen (522). SK underskrev sine dedikationer enten som 'udgiver' eller som 'forfatter'. Det førstnævnte tilfælde gælder de pseudonyme bøger, hvor det af titelbladet fremgår, at 👤S. Kierkegaard er skriftets udgiver; det sidstnævnte, hvor skriftet er publiceret i hans eget navn. Der kendes ikke – og har formentlig aldrig eksisteret – dedikationseksemplarer af de rent pseudonyme skrifter. En undtagelse herfra er andenudgaven af Enten – Eller (1849), hvor dedikationen signeres »Victor Eremita« (se illustration 27 i SKS 28, 507).*Jf. Dedikation 58 og 59 (SKS 28, 506) til hhv. 👤H.C. Andersen og 👤Henrik Hertz. Dedikation 60 til 👤Chr. Winther er indirekte overleveret i 👤Nicolaj Bøgh 👤Christian Winther. Et Livsbillede bd. 3, 📌Kbh. 1901, s. 190-191, uden signatur. Det må formodes, at alle gaveeksemplarer bar signaturen »Victor Eremita«, og at Bøgh har undladt at citere den del af dedikationen. Dette underbygges af journaloptegnelsen NB11:103 (SKS 22, 58) fra 1849, hvor SK bl.a. skriver, at de danske digtere »fik naturligviis Exemplaret fra 👤Victor Eremita«. I Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846) vedkendte SK sig forfatterskabet af de pseudonyme skrifter (jf. SKS 7, 569). De øvrige pseudonyme skrifter kan dog tænkes at have været sendt ud som gaveeksemplarer uden dedikation.*Jf. note 1, s. 654.

4. Kildemateriale

✂ Pr. 2012 er ordlyden af 118 dedikationer registreret, men uden tvivl eksisterer flere bøger med dedikation, som tiden vil bringe for dagens lys.*I 1953-54 udgav 👤Niels Thulstrup Breve og Aktstykker vedrørende 👤Søren Kierkegaard (B&A), som rummer 35 dedikationer inklusive udkastene fra Dedikation 119 og Brev 210 til 👤Giødwad (i SKS 28 er Brev 210 placeret blandt gruppen af breve, idet SKs vante formel for opbygningen af dedikationer ikke er overholdt). Samlet set er antallet af registrerede dedikationseksemplarer altså øget betragteligt i de mellemliggende år. Et uvist antal eksemplarer står formentlig endnu i private hjem med eller uden ejernes 659kendskab til bøgernes særlige forhold. Kun et fåtal er i offentligt eje. 📌Det Kongelige Bibliotek (KB), 📌Københavns Museum, 📌Teatermuseet og 📌Statsbiblioteket har tilsammen 13 eksemplarer i deres besiddelse (jf. provenienslisten, der følger som bilag, s. 663f). Yderligere fem eksemplarer findes på Hong Kierkegaard Library ved 📌St. Olaf College, 📌Minnesota, 📌USA. Alle øvrige eksemplarer er i privateje: hos arvinger enten i modtagerens slægt eller efter en bogsamler, hos aktive samlere eller hos antikvarboghandlere med videresalg for øje.*Dedikationer, hvis ordlyd er indirekte overleveret, står i provenienslisten anført som 'Ukendt'. Nu og da sælges dedikationseksemplarer på bogauktioner eller af en antikvarboghandler. I sådanne tilfælde vil det for eftertiden ofte være muligt at identificere det udbudte eksemplar. Privat salg finder selvsagt også sted, hvor ejerskiftet ikke sætter sig spor.

✂ En tak skal gå til kunsthandler, cand.polit. 👤Jens S. Bork, der gennem fire årtier ihærdigt har arbejdet med at opspore SKs dedikationseksemplarer. SKS' kendskab til et betragteligt antal dedikationer skyldes denne indsats.

5. Opstilling og behandling i SKS

✂ I SKS 28 har vi samlet de egenhændige tekster, som SK selv gav fra sig i form af breve og dedikationer. De har derfor alle været på private hænder og er ved arv, gave eller salg nået frem til nutiden. Netop ved at være spredt på private hylder i ind- og udland adskiller de fleste dedikationer sig som tekstkilder fra SKs øvrige manuskripter, der befinder sig på 📌Det Kongelige Bibliotek. Af denne grund er det ikke muligt at foretage en fysisk beskrivelse, og derfor er dedikationerne i SKS 28 ikke ledsaget af en manuskriptbeskrivelse i nærværende kommentarbind. En beskrivelse skulle i givet fald omfatte det konkrete bogbinds fysiske data.*Der henvises til 👤Gert Posselt »Kierkegaard som boggiver« i Tekstspejle, Esbjerg 2002, s. 65-103, hvor emnet grundigt er belyst i ord og billeder. To undtagelser gør sig imidlertid gældende. Den ene er den bevarede brevdedikation til 👤Anna og 👤N.P. Nielsen (Dedikation 118, se illustration 11), den anden det allerede nævnte udkast med fem dedikationer på et løst blad (Dedikation 119). Begge er beskrevet nedenfor.

✂ En bemærkning vedrørende Dedikation 117, til teologen 👤A.G. Rudelbach, er nødvendig. Forsatsbladet med dedikationen er udrevet af originaleksemplaret og blevet indklistret bagest i et almindeligt eksemplar af Christelige Taler (1848). Det er således uvist, hvilket skrift dedikationen har tilhørt.

✂ I syv tilfælde har det ikke været muligt for en medarbejder ved SKS at 660foretage en afskrift fra et dedikationseksemplar, alternativt fra en kopi eller et foto af forsatsbladet. I SKS 28 er – som vanlig praksis også har været i de foregående bind indeholdende journaler, løse papirer og utrykte skrifter – indirekte overleveret tekst aftrykt omkranset af følgende diakritiske tegn: ><. I en tilhørende tekstkritisk note oplyses nærmere, hvilken kilde dedikationen stammer fra.*Jf. Dedikation 1, 9, 46, 50, 60, 72 og 106 i SKS 28, 493, 494, 503, 504, 506, 510 og 519.

14. Dedikation 111. Til 👤Sophie Kolderup-Rosenvinge

✂ Afskriften af Dedikation 20, til SKs lærer på 📌Borgerdydsskolen 👤Michael Nielsen, er foretaget for mere end 15 år siden. Det har sidenhen ikke været muligt at validere afskriften. Dedikation 20 er derfor gengivet med forbehold.*Normalt skriver SK »Borgerdydsskolen« ikke »Borgerdydskolen«, og linjen »som Alt af mig og som altid« (SKS 28, 497,5) virker besynderlig. Til sidst synes at mangle et »fra Forfatteren«, som SK dog kan have glemt (som det påviseligt er sket i Dedikation 28).

✂ I reglen betjente SK sig af en tredelt, diagonal opbygning, når han skrev sine dedikationer: Et kortfattet »Til« øverst til venstre på bladet; titel, navn og ordensdekorationer midt på bladet; nederst til højre en hilseformel fra gavebogens afsender (se fx illustration 12).

✂ Selvom SKS generelt ikke er en faksimilær udgave af SKs skrifter, er dedikationernes linjeskift som udgangspunkt bibeholdt i SKS 28. Af hensyn til læsevenligheden er en vis harmonisering af opsætningen dog foretaget. Begrundelsen for denne disposition er, at korte tekststykker, som dedikationerne i reglen udgør, vil falde fra hinanden, hvis den autentiske opstilling skulle gengives typografisk. I SKS 28 er der således ikke taget hensyn til de præcise linjeindryk, antallet af blanke linjer mv., ligesom småord – oftest præpositionerne »i« og »fra« i hilsnerne, som SK af og til har placeret på en linje for sig selv – er blevet placeret i linje med det efterfølgende. Ofte er ordene blot hævet få mm, og det er svært at afgøre, om de står på en selvstændig linje.

✂ Rækkefølgen af dedikationerne er i SKS 28 først inddelt kronologisk, dvs. efter pågældende skrifts udgivelsesår og -dato, dernæst alfabetisk efter modtager. Overgangen fra skrift til skrift er markeret ved en blå bjælke med titel og udgivelsesår. En alfabetisk fortegnelse over dedikationsmodtagerne med henvisning til dedikationsnumre er bragt i SKS 28, 541.

✂

6616626. Manuskriptbeskrivelser

✂

✂ Redaktionen

✂ ved Gert Posselt og Jon Tafdrup

6637. Proveniensliste