Kierkegaard, Søren Journalen DD : 1837-10-11

DD:69


Naar jeg tidligere har sagt, at 👤D. Juan er umiddelbar musicalsk og derved betegnet Charakterens uendelige Immanents i Musikken, at Handling Charakter og Text staae i et nødvendigt Forhold til hinanden som i ingen anden Opera; naar jeg i 👤Lenaus 📖 Faust netop har udhævet det, at der, hvor det underordnede sandselige Liv begynde 👤Mephisto spiller op (det Musicalske) for saaledes at vise, at det egl. sandselige Livs Genialitæt er musicalsk – saa finder jeg dette bestyrket ved at see, at i Folkesagnet det dæmoniske er væsentlig musicalsk (ikke blot i deres Dands der er saa let, at de dandse paa Vandet, neppe efterlade Spor i det duggede Græs; thi hvad er Dands uden Musik; men hvilken mere musicalsk Dands kan der vel tænkes end en saa immateriell, hvor saa at sige Dandsen er Musik, Musikken Dands hvor Dandsen er den musicalske Klangfigur, Musikken anskueliggjort, Musikken fastholdt i et synligt Medium) Musik og Dands er Nisser Elverpiger, Dværge etcs Beskjæftigelse. I 👤Grimms 📖 irische Elfenmärchen forekommer Exempel paa en Skifting med afgjort musicalsk Genie med sin hele uimodstaaelige Kraft (cfr. ogsaa Sagnet om 📌Venus-Bjerget) cfr. 👤Grimml: c: p. LXXXII. »Saavel ved deres Fester som paa deres Tog bringe de Musik med, deri stemme alle Folkeslags Sagn overeens. Havfruerne synge ubekjendte underlige Sange; det Tryllerie Ellepigernes Sang udøver paa hele Naturen er ikke til at beskrive. 📖 Danske Viser 1, 234. der schwedische Nix oder der Strömkarl, der in der Tiefe des Wassers sitzend den Elfen zum Tanz aufspielt. Ja Spilleren kan ikke aflade dermed, (fE »📖 Ellekongestykket«) naar han ikke enten forstaaer nøie at spille Sangen baglænds igjen, ell. Een bagfra skjærer Strengene over.

d. 11 Oct. 37.