Kierkegaard, Søren Journalen DD : 1837-08-04

DD:36


cfr.denne Bog p. 10 og 11.

Humoren er den til sin største Vibration gjennemførte Ironie, og omendskjøndt det Χhristelige er den egl. primus motor, saa kan der desuagtet findes i et christeligt 📌Europa Folk, som ikke er kommen til at beskrive mere end Ironien, og derfor hell. ikke have kunnet gjenemføre den absolut-isolerede, personlig-ene-bestaaende Humor, og derfor enten søge Hvile i Kirken, hvor hele Sammenholdet af Individer udvikler i en Humor over Verden en χstlig Ironie, saaledes som det var Tilfælde med 👤Tieck etc.; ell. hvor det Religieuse ikke kommer i Bevægelse danne en Klub (Serapions Brüder – som dog imidlertid hos 👤Hoffmann ikke var noget Materiellt virkeligt men et ideelt.). Nei 👤Hamann er dog den største og egligste Humorist, den ægte humoristiske 👤Robinson Krusoe ikke paa en øde Øe men i Livets Larm, hans Humor er ikke et æsthetisk Begreb men Liv, ikke en Helt i et behersket Drama.

[a] ....So erst wird die Willkür verbrecherisch, denn außerdem ist sie Princip der hochsten Heiterkeit und Seligkeit z. E: im Humor. 👤Rosenkrantz📖 Encyclopediep. 73.

d. 4 Aug. 37.