Kierkegaard, Søren Journalen DD : 1837-05-29

214IIA752►👤Hamann kunde blive en god Repræsentant for den i Χstd. liggende (hvorom ved en anden Leilighed[)]; men i ham eensidig udviklede humoristiske Retning, som en nødv: Følge a) af den i Χstd. som saadan liggende Humor b) af den ved Reformationen betingede Isolation af Individet, hvilket ikke kom frem i Katholicismen, der jo da den havde en Kirke vel kunde opponere mod »Verden«, ihvorvel den netop i sit rene Begreb som Kirke vel mindre kunde være disponeret ⓘ dertilder<til>] ms. beskadiget , men dog i ethvert Tilfælde ikke kunde udvikle Humoren til en imod Alt sig opponerende og derved temmelig gold idetmindste for al frodig Vegetation blottet og kun med Dværg-Birke sparsomt bevoxet Spidse. (Om end det ikke var Tilfældet med 👤Hamann, saa maa Grunden hertil søges i hans dybe Gemyt og store Genialitet, der ⓘ togtog] , først skrevet dog til i Dybde i samme Grad som det indknebedes i Brede (og 👤H: fandt ret Behag i at ►indbyde sine vide-graadige ⓘ Samtidige Samtidige] , først skrevet P ⓘ TallerkenslikkereTallerkenslikkere] tilføjet paa sin Storkeflaske.); men desuagtet kan meget godt være Repræsentant for dette Standpuncts sande Midte.[)] c) ved sit eget humoristiske Anlæg af Naturen. Saaledes at man vistnok med Sandhed kan sige, at 👤Hamann er den største Humorist i Χstd (d: v: da s[:] som den største Humorist i den Livs-Anskuelse, der selv er den meest humoristiske Verdenshistoriske Livs-Anskuelse – den største Humorist i Verden.).