Kierkegaard, Søren Journalen DD : 1837

↩

280IIB31aDa den valgte Titel paa Stykket synes at indeholde et utidigt Coquetterie skal det hedde.

Den altomfattende Debat af Alt imod Alt

ell.

►Jo galere jo bedre.

► 📖 Af Een endnu levendes Papirer

^[a] mod hans Villie ⓘ udgivetudgivet] , < udgivne

af

👤S. Kierkegaard.

281 1 IIB1

Journalen DD, s. 1 bagfra (DD:208)
► [b] Striden mellem den gamle og den nye Sæbekielder

heroisk-patriotisk-cosmopolitisk-philantropisk-fatalistisk Drama

i flere Optrin

Samme Stykke er i Begyndelsen meget ⓘ lystigtlystigt] , < listigt, ^[c] i Fremgangen meget bedrøveligt, men dog i Udgangen meget glædeligt.

^[d] Personer.

👤Willibald et ungt Msk.

►👤Eccho hans Ven

Hr 👤v. ►Springgaasen en Philosoph

Hr^e 👤Hastværksen et foreløbigt Genie

^[f] Hr. 👤Phrase, en ►Avanturier, Medlem af flere lærde Selskaber og Medarbeider i mangfoldige Journaler.

Hr. 👤Ole Wadt ►vrk. Krigsassessor forh. Skriverlærer.

^[g] En Flue, der flere Aar har vidst at overvintre hos ►salig 👤Hegel, og som har været saa heldig under Affattelsen af hans Værk: ►📖 Phænomenologie des Geistes flere Gange at have siddet paa hans udødelige Næse.

En Dto den ►Omskrevnes Sødskendebarn en Hegelianer.

^[h] Et Horn, Organ for Folke-Meningen, som ⓘ manman] , først skrevet som har den mærkelige snart drikker patriotisk af, snart blæser patriotisk i, som ⓘ Enhver Enhver] , foran er slettet desuden, naar han seer sit Snit, blæser et Stykke paa.

En Bugtaler. ⓘ ►En Kjæmper for Orthographien.En Kjæmper for Orthographien.] tilføjet

En Fodgjænger.

Polyteknikere.

Grosserere.

282 IIB8 2 ^[i] 1ste ⓘ ActAct] , ændret fra Akt.

Man seer 👤Willibald efter en lille Monolog beslutte sig til at gaae hen i et Theeselskab, hvor han træffer 👤Echo, som henriver hele Selskabet ved sin Aandrighed, sin Vittighed, sine af 👤Willibald laante Indfald. 👤Willibald vil gaae, Vertinden holder ham tilbage, endelig slipper han, iler hjem paa sit Værelse

IIB10Scene

👤Willibald.

(Sidder paa sit Arbeids-Værelse i sin Sopha, Tobakspiben i Munden, omgivet af en stor Mængde opslagne Bøger og Lapper Papiir, paa hvilke han har noteret ⓘ EetEet] , < eet og ⓘ AndetAndet] , < andet.)

læser i ►📖 Peter Schlemihl.

Hvad det dog er for et besynderligt Værk den 📖 Schlemihl ... eller er det et Værk ... er det ikke mig selv ... ja rigtigt, en af 👤Chamissos Phantasier er jeg ... en Skygge selv der derfor ikke kan kaste nogen Skygge ... jeg synker sammen som ►👤Auroras Mand og kan snart gjøre mig Haab om som en Naturmærkværdighed under en Glasklokke at pryde et ►Naturalie-Cabinet .... O da skal jeg engang under ⓘ en en ] tilføjet, måske af Barfod høi- og vellærd Professors Forelæsninger sprenge Glasset og mit Livs Hyperbel overgaae alle hans Decimal- og ⓘ AllgebraAllgebra] , < Allegebra-Beregninger .... da skal mit sidste ildsprudende gigantiske Suk idetmindste indjage Spidsborgerne saa megen Skræk, at jeg skal blive fri for al condolence .... (idet han puster en Sky Tobak ud) og disse Taagemasser det er altsaa det Rige, jeg hører hjemme i. o! see hvor de fortætte og ligesom ⓘ blive blive] , foran er slettet blot til Skikkelser ... Nu vel da skal jeg selv være en Skygge, saa vil jeg idetmindste ogsaa digte en ny, jeg vil skabe en .... ⓘ (med stor Pathos) (med stor Pathos)] , foran er slettet see der venter der vorde et Msk ........ [(]idet samme antager Skyen 3 Skikkelse af 👤Echo) hvad seer jeg er det ikke min Plageaand – mit andet jeg ..... men er jeg da jeg ... ligemeget [(]griber sin Sabel) herfrem Du alle mine Ords samvittighedsfuldeste Bogholder .... mød og283 med Dig den hele Skare af Eftersnakkere – ►gid alle Eders Hoveder sad paa een Hals (hugger til; men der er Intet) ... der er Intet ... hvad om jeg da gjorde det samme Experiment med mig selv .... (vender Sablen mod sig selv, idet ^[j] samme kommer han meget stærkt til at hoste) skulde jeg muligen have faaet den Stump Pennefjær i Halsen jeg før legede med ..... jeg føler allerede, hvorledes den glider ned i Luftrøret (hoster tager Lyset og seer sig i Speilet) ... jeg er usædvanlig bleeg (hoster) (man hører udenfor Een rømme sig – det banker) ... det er min Ven naar jeg hoster rømmer han sig .... jeg vil vedde paa at han ogsaa har sunket en Pennefjær ... herein! 👤Echo træder ind ⓘ med med] , først skrevet under en ærbødig Compliment

👤W.►Wo komst du her geritten? (ⓘ omfavneromfavner] , foran er slettet og meget venskabeligt)

👤E. For at vedblive som Du har begyndt: ►Wir satteln nur um Mitternacht.

👤W. Bravo ... men desto værre er saa din Tid nu forbi; thi Klokken er lige paa Slaget 1.

👤E. Oh! i saa fortræffeligt Selskab ..... (bliver Sablen vaer som 👤Willibald endnu holder i Haanden) hvad seer jeg, hvortil dette Vaaben.

👤W. Jeg var just ifærd med paa Opfordring af en medlidende Djævel at slaae en Græshoppe ihjel, for at den dog kunde falde for dens eneste Vens Haand (lægger ⓘ Sablen).Sablen).] SKS, Sablen..

👤E. Jeg forstaaer dig ikke

👤W. Godt sagt.

👤E. Forklar Dig, Du er i en ophidset Tilstand... hvorfor forlod Du Selskabet saa tidligt ... alle stormede ind paa mig og spurgte mig om Grunden – hvad skulde jeg svaret.

👤W. .. det veed jeg ikke ... hvad de ønskede.

👤E: O let Dit Hjerte for mig ... mig, Du har ⓘ gaaetgaaet] , < gj i Skole med; mig som har været ind4viet i saa mange af dine Planer.

👤W.ⓘ [(]afbryder ham[)](afbryder ham)] tilføjet ja Dig, Du som har faaet Prygl tillige med mig af Rector .. Dig min bedste min eneste Ven.

👤E. (vedbliver) mig, til hvem du ved en saa dyb Sym284pathie er knyttet, jeg føler det Samme ... Du kjeder Dig i Selskaber det gjør jeg ogsaa.

👤W. Oh nei jeg synes de ere moersomme.

👤E. det forstaaer sig mange af dem .... Du søger Eensomhed

👤W. det gjør Du ogsaa

👤E.ⓘ OO] , < Oh hvor det er sørgeligt at blive misforstaaet ikke at turde aabne sit hele Hjerte ⓘ jaja] , først skrevet for Misforstaaelse, ja Misforstaaelse

👤W. (med et ironisk Smiil) ja der gives dog Tilfælde, hvor Vedkommende kan være meget tjent dermed.

👤E. Det nægter jeg ikke – til en vis Grad.

IIB12......

►nonnulla desunt

👤W. Jeg staaer netop nu og undersøger Lungen og Hjertets Beskaffenhed, mit Aandedrag slaaer Triller, jeg føler nøiagtigt, rledes en Stump Pennefjær jeg har sjunket stiger langsomt ned for at gjøre det af med mig

👤E. Du skulde spise en Bid Brød ell. drikke Noget, jeg fik forleden ogsaa en Krumme i den gale Hals

👤W. Jeg spytter Blod – iil efter en Læge

(👤E. iler i største Hast bort)

👤W. gaae med Gud – (idet 👤E. lukker 5 Døren) gaae Fanden i Vold. endelig blev jeg da af med ham, o hvorfor er jeg dog bleven ►et selskabeligt Dyr, et Msk, hvorfor ikke en Ugle ell. en ►Rørdromme, saa var jeg dog frie for den værste Plage – for Venner.

han iler barhovedet ud af Døren stærkere og stærkere, og man hører Intet uden langt borte en svag Musik af en Tromme, Bækner og en forstemt Clarinet der foredrager det bekjendte ►Thema af Murmesteren: Nei ei forsage Nei ei forsage altid Venner er os nær herover bliver 👤W. end mere fortvivlet og styrter i Raserie afsted.

👤E. kommer igjen med Lægen.

IIB13Hans Forundring over ikke at finde 👤W. afløses snart af en vis høitidelig Stemning fremkaldt ved Betragtningen af det nu af sit ►belivende Princip forladte Værelse.

👤E. Jeg omgaaes ham meget, et høist besynderligt Msk,285 en Original, fuld af de kourieuseste Indfald, som flagre om, da han ►ligesom hiin ⓘ GudindeGudinde] , ændret fra Gud skriver skriver paa Blade, som han lader henveires af Vinden, saaledes har jeg engang tilladt mig at sige i en ►Novelle, om hvilken en Recenscent har været saa god at sige, at jeg vist vilde forundre mig over paa mine gl. Dage, at jeg kunde have saa stor Genialitet i min Ungdom.

►D. Oh hvis De til den Tid ikke skulde have mistet aldeles deres Hukommelse, saa vil jo den nok kunde give dem den behørige Oplysning.

👤E. Det er et Msk, som jeg holder Øie med ligesom Politiet med mistænkelige Personer, som jeg har udtrykt mig i 6 en Novelle og i mit ►dobbelte Bogholderie over Indfald er en egen Bog indrømmet ham. Naar jeg ikke vilde skade mig selv fornemligt mit Honorar ligesaa meget som jeg kunde gavne ►det Almene skulde jeg udgive et eget Værk om Indretningen af et sligt Bogholderie. Dem skal jeg imidlertid meddele det.

D. Betænk dog, at det jo er det første Skridt

👤E. Frygt kun ikke jeg er overbeviist om at deres Praxis vil forhindre dem i at gjøre Brug deraf. Det har forøvrigt kostet mig megen Tid inden jeg fandt det Rette saavel med H. t. Beregningen af ►Rotationen i denne litteraire Vexeldrift som den chemiske Undersøgelse af den Mergel jeg bruger og dens Forhold til min egen Avlings Beskaffenhed

D. Hvor gjerne jeg end vilde høre derpaa, saa vil de dog i den samme Grund, som betingede deres Velvillie til at meddele mig den see en tilstrækkelig Grund og derfor .... maaskee vil et senere mere ►favorisabelt Øieblik atter ⓘ bringebringe] , < bringer os sammen, og da vil de maaskee have den Godhed, .... med mindre de i denne Begunstigelse af Tiden skulde see en Grund til Taushed. altsaa farvel.

ⓘ 👤E.👤E.] SKS, W: Hvo veed, om det dog ikke var en lykkelig ⓘ StyrelseStyrelse] , først skrevet Skikkelse, der standsede mig første Gang jeg var ifærd med at forraade min Hemmelighed, ihvorvel jeg dog ikke skal nægte at jeg nok vilde ønske, at Een ell. Anden kunde tale til Folk om den store Hemmelighed, jeg er i Besiddelse af.

Vi vende imidlertid tilbage til 👤Willibald. Fortvivlet286 som vi have seet ham over det venskabelige sidste Afskedsquad styrtede han 7 i Haab om dog engang at undgaae Venner, videre. Dette skulde imidlertid kun altfor snart hende ham. I sin Fo[r]virring var han løbet paa en Mand der som han nu opdagede gik fordybet i en Samtale med tvende Andre. Efter at have gjort sin Undskyldning ⓘ fik fik] , foran er slettet og derpaa han til Svar, at han ikke behøvede at ^[k] gjøre nogen Undskyldning; thi han var en stor Synder det vidste han vel og det skulde kun glæde ham, om han maatte vederfares den Lykke at ►lide Noget for Χsti [l] Skyld. IIB16 – Neppe har 👤Willibald forladt dem, før han i største Iil uden noget Maal skynder sig videre, idet han declamerer høit for sig: ►Før var min Ære som et speilklart Skjold af slebent Staal, .... nu staaer en Plet af blodig Rust derpaa ..... Denne Talen høit er nok til at gjøre en ►Politie-Agent, der var udsendt for at anholde nogle ►Opvakte, opmærksom paa ham, og denne Tale om »blodig Rust« mere end tilstrækkelig til at gjøre ham i høi Grad mistænkt. Imidlertid var 👤W. kommen ham af Syne, og da det trods Politiets ivrigste Bestræbelser ikke er lykkedes at paagribe ham, saa indseer Læserne Nødvendigheden af at han ikke mere er at finde paa Jorden. –

2 d Act.

En phantastisk Egn. ►📌Prytaneum – hvori de nævnte Personer underholdes paa offentlig Bekostning.

8Alt er arrangeret trekantet – der spilles 3 Kort o: s: v:

1st Scene.

👤Ole Wadt.          👤Holla Hastværksen.

👤O. Wadt. ⓘ Som Som] , først skrevet Jeg misb jeg siger jeg misbilliger ingenlunde deres hele Retning, jeg er tvertimod meget villig til at anerkjende deres udødelige Fortjenester af fædrelandske Anliggender; men hvad Stilen, hvad Udtrykket angaaer, da er altid Noget der støder – Deres Pen er ikke blød nok om jeg saa maa sige.

👤H. De mener altsaa, at det kommer af at jeg bruger ⓘ ►Staal-PenneStaal-Penne] , først skrevet Pe.

👤W. Meget rigtigt! De har der gjort en langt dybere Be287mærkning, end De selv maaskee troede. Der er Intet der i den Grad fordærver Haanden og Hjertet som Staalpenne. Hvorledes vil vel et Kjærlighedsbrev blive, der skal skrives med Staal.

👤H. Det har vistnok en dyb praktisk Betydning, en symbolsk Charakter, at Staalet saaledes er bleven overført fra Landser og Spyd paa Penne.

👤W. Jeg føler destoværre allerede, at Tidens Sværd er gaaet gjennem mit Hjerte, at Samtiden har tabt det bløde bøielige, elastiske, Yndige, Fortiden glædede sig ved.

👤H. Skal jeg nu plages med den gl. Historie om ⓘ FortidenFortiden] , < Fortidens. Det var en idyllisk Uskyldighedsstand, men nu ere vi Mænd. Nu maae vi med Alvor gribe ind i Tingene, 9 med Staalhandsker væbne os

👤W. De mener med Staalpenne.

👤H. O gaae Fanden i Vold med deres ►Gaasefjær, De har ingen høihjertede Følelser, der er en Sjæl i dem som i en Gaasefjær.

(gaaer bort i Vrede)

2d Scene.

De Forrige.          👤Phrase.          👤v. Springgaasen.

^[m] (Hr. 👤v. Springgaasen en lille ⓘ uanseelig uanseelig] , først skrevet l Mand, hvis ene Been var et godt ►qvarteer mindre end det andet, og for at anskueliggjøre hans philosophiske Ideer, pleiede han, efter først at have hævet sig paa det længste Been, at forlade dette ilusoriske Standpunkt som han pleiede, at udtrykke sig, for at vinde den dybere Realitæt).

👤Phrase standser 👤Hastværksen.

👤P. Lad mig et Øieblik standsere deres bevingede og hastende Fjed Hr 👤Hastværksen. Et Anliggende af stor Vigtighed har i længere Tid fyldt min Sjæl, et Anliggende, ved hvis Udførelse jeg haaber at turde ⓘ regne regne] , først skrevet fa paa deres gunstige Medvirkning. Det store Forraad af Kundskaber vi hver for sig ere i Besiddelse [af] bør vi ingenlunde stræbe at isolere, men ved Haand i Haand at arbeide gjøre Realisation af grandiøse Formaal, dog ikke det alene vi bør ogsaa ⓘ bestræbe os forbestræbe os for] , ændret fra bestræbe for os at gjøre Videnskabens store Resultater tilgjængelige for Folket,288 vor Tids Udvikling bør vinde i ►Extensitæt, hvad den taber i ►Intensitæt.

👤v. S. Ja det er godt nok med det popou10laire; men ►min Tvivl er ingenlunde popoulair; det er ikke en Tvivlen om Dit og Dat, om dette ell. hiint, nei det er en uendelig Tvivl, ja jeg ængstedes undertiden af ►en sand videnskabelig Tvivl om jeg dog ogsaa har tvivlet nok; thi Tvivl er det Specifique i den nyere Philosophie, der in parenthesi sagt, begyndte med 👤Cartesius, der sagde ►de omnibus disputandum est, hvorved han aldeles tilintetgjorde den Sætning, der tilforn gjaldt for en Grundsætning: ►de gustibus non est disputandum. See Slige store videnskabelige Problemer vilde umulig kunne meddeles Menig-Mand.

👤P.ⓘ MinMin] , < min Mening er jo hell. ikke, at man egl. skulde skrive for Bønder; Nei for den dannede Mellemstand, for Grosserere, Polyteknikere for Capitalister, og naar man lempede Stilen lidt mere...

👤Wadt om Forladelse, det er netop hvad jeg har udviklet for Hr 👤Hastværksen, ja Stilen, Skrivemaaden, det er det Det kommer an paa. Man tage Noget af det Skarpe, Kantede, det altfor Spidse bort fra den moderne Philosophies Mangesidethed, man afrunde Formerne lidt mere, og der er ingen Tvivl om, at det vil lykkes, at vi vil komme til at skrive den ny Udvikling fra den Dato.

👤Hastv: Philosophie mig her og Philosophie mig der. Det er ikke Philosophien det kommer an paa. Det er de praktiske Spørgsmaal, Livs-Spørgsmaalene – kort sagt Livet

👤v. Sp. ja hvad er Livet

11👤P.►ⓘ LivetLivet] , først skrevet Det er er et af sig selv udgaaende til sig selv tilbagevendende.

👤v. Sp.etc. etc. det var kun for at vise Hr 👤Hastværksen at det er saare vanskeligt at blive popoulair at jeg gjorde ham den Indvending. Det gjælder ogsaa ⓘ herher] tilføjet det ►den nyere Philosophies dybsindige Fordring δοσ μοι που στω. Men hvor skal jeg faae Fodfæste i den vulgaire Resonnaiments-Sphære. δοσ μοι που στω.

👤H. Ja det maa vistnok altid falde dem vanskeligt at faae Fodfæste, og det er omtrent Tilfældet med alle Philo289sopher, der ere saa slet til Fods som de Hr 👤Springgaasen.

👤v. S. Det er et lavt Angreb.

👤Wadt Ja Formen mangler ham. Det Stødende træder saa stærk frem i enhver Yttring af ham. –

IIB18 ►Nonnulla desunt.

3die Scene.

👤Willibald.

(Noget forvirret i sit Udseende, han seer sig forundret omkring, bliver Indskriftet »📌Prytaneum« vaer, kaster [sig] til Jorden af Glæde og kysser den. udbryder i Glæde over at være befriet fra hele det Liv, i hvilket han hidtil havde trællet, og over at see sig hensat i [en] Egn, hvor Viisdom nødvendigviis maa boe. Han faaer Øie paa 👤Springgaasen gaaer ham med dyb Ærbødighed imøde[)]

👤Willibald. (nærmer sig til 👤Spr:) Uden egl. at vide, hvor jeg er kommen hen, er det mig dog altid en Trøst at vi, at jeg har forladt alle mine Plagers Hjem. Den ►udv. Om12givelse, det hele Totalindtryk har vakt hos mig en glad Forestilling om, en lykkelig Ahnelse, om at her maa Viisdommen være at finde, at jeg her maa heldbredes for den rædsomme Relativitæt, jeg hidtil har ligget under for.

👤v. Sp. Kjære! Hvad der fattes dem indseer jeg tilfulde. Det er ►det Faustiske, det er det, som den nyere Philosophie ⓘ derder] , foran er slettet ( in parenthesi sagt begyndte med 👤Cartesius, i høi Grad har lidt af. (under denne Replique ere de øvrige Medlemmer af 📌Prytaneum i Samtale traadte ind paa Scenen) (idet 👤Sp. henvender sig til de øvrige Medlemmer) ... da jeg just er ifærd med at give en ganske kort Fremstilling af den nyere Philosophie siden 👤Cartesius, saa kan jeg maaskee tjene de øvrige Tilstædeværende ved at tale offentligt om det, saa ⓘ AlleAlle] , < alle kunne høre det.

👤Phrase Er det den samme Udvikling, som ⓘ jegjeg] , ændret fra de før allerede har tilegnet mig en stor Deel af; O da vilde de idet290mindste gjøre mig en stor Tjeneste ved en saadan Gjentagelse, at sætte mig istand til fra Speculations Himmelfartsbjerg at overskue de store Ideers historiske Incarnationer.

👤v. Sp. O hvilken Glæde, at have en slig Discipel, hvilken Utrættelighed – Ja snart vil Du om end ikke virke saa vidt som Din Mester dog med Hæder kunne beklæde en Docents Post i Nordlandene og adsprede det ►hyperboræiske Mørke.

► M: H:

Det var altsaa med den i sit Liv forfulgte (om han egl. blev forfulgt veed jeg ikke, men da det er flere Aarhun13dreder siden han levede, saa er han jo hjemfalden til ⓘ MythologienMythologien] , < Mythologien) og i ⓘ densdens] , først skrevet denn Lys seet er han nødvendigviis bleven forfulgt) efter sin Død forglemte; men nu for evig udødeliggjorte 👤Cartesius, fra hvem hele den nyere Philosophie daterer sig. Jeg veed vel, at der i vort Selskab desto værre ere indsnegne sig nogle vankundige Msk, der, i jordisk Travlhed for de meest underordnede Interesser, antage at Verden begyndte ifjor, og ikke med os, m: H:, høitideligholde den store nu ⓘ verdenshistoriskverdenshistorisk] , < verdenshistoriske indtraadte Anskuelsens Bededag, paa hvilken Msket ɔ: Philosophen efter fra den umidd: paradisiske Uskyldighedstilstand gjennem Livets Dialektik at være vendte tilbage til det Umidd, netop af den Grund ikke bør arbeide men i intuitiv Nyden gjenopleve det allerede oplevede Verdens-Drama. Dog nok Intet skal forstyrre mig i min ⓘ contemplativecontemplative] SKS, comtemplative Rolighed. Jeg seer den modsatte Anskuelse som et forsvindende Moment, om ikke af anden Grund, saa dog fordi mit jo ellers ikke vilde være det faste. Det var da 👤Cartesius, der udtalte de mærkværdige, evig uforglemmelige Ord: ►cogito ergo sum og de omnibus disputandum est – Ord, 14 der egl. i enhver velordnet speculativ Stat burde læres ved Confirmations-Underviisningen, og som idetmindste ingen theologiske Candidat burde være uvidende om, da ingen speculativ Sjælesørger kan uden dem gjøre sig Haab om at røgte ⓘ sitsit] , < sig vanskelige Kald med Held.

Ja store Tanke – saavidt vil det engang komme, at man vil ansee disse Ord, jeg gjentager dem, cogito ergo sum291 og de omnibus disp: est for Statens videnskabelige Parole, for et ►Palladium, der vil fjerne Alt Kjætterie, for Ord, der lig Ordet ►👤Adam, vil erindre os om vort intellectuelle Livs Skabelse.

IIB19 ►Nonnulla desunt.

Præsidenten Da det strider mod vore Love som ogsaa mod ►den dramatiske Velanstændighed, vi hidtil have iagttaget i vort Selskab at holde slige lange Monologer, maa jeg paa Embeds Vegne afbryde dem.

👤v. S: det skulde gjøre mig ondt om min Veltalenhed paa nogen Maade skulde have henrevet mig til at overskride den i vort Selskab vedtagne Convenients. Og hvis det virkelig forholder sig saaledes, da maa Grunden ene være at søge i det friere Foredrag jeg har overladt mig til med Hensyn til vor ►Kate15chumen, hvem jeg ønskede at sætte ind paa det rette Standpunkt ogsaa m: H: t: vort Selskabs Beskaffenhed. Jeg tør med den største Rolighed kalde flere af de tilstædeværende Herrer til Vidne paa, at det korte Foredrag, jeg ellers pleier at holde over den nyere Philosophie siden 👤Cartesius ell. rettere sagt over den nyere Philosophie, paa ingen Maade vilde være for langvarigt endog i det bedst indrettede Drama. Ja Hr Præsident jeg vil vedde paa, at det ikke varer over 1½ Minut, da jeg netop har indrettet det m: H: t: vort Selskabs Tarv.

Præsident Jeg nødsages atter til at kalde dem til Orden og paabyde Taushed.

👤v. S. det var 👤Cartesius, der sagde cogito ergo sum og ►de omnibus dubitandum.

Præsident ►silentium.

👤v. S.►👤Spinoza gjennemførte ⓘ nu nu] , først skrevet d dette Standpunkt reent objektivt, saaledes at ►al Tilværelse blev det Absolutes Undulationer.

Præsident Pedeller træde frem.

👤v. S. denne Objektivitæt bortdestilleredes imidlertid ganske i den critiske Udvikling, og medens ►👤Kant kun til en vis Grad gjennemførte denne Skepsis, var det ►👤Fichte292 forbeholdt at skue denne ►👤Medusa under Øie i ►ⓘ CriticismenCriticismen] , < Criticismens og Abstraktionens Nat.

Præsident Lægger Haand paa ham og fører ham bort.

👤v. S. da jeg seer man vil bruge Magt, 16 kan jeg ikke faae udført det om ►👤Sleiermacher, men ►👤Hegel var det, der speculativt ⓘ concentreredeconcentrerede] , < concentrerende de forhenværende Systemer og med ham har derfor Erkjendelsen naaet sit egl. dogmatiske Høidepunkt.

(Pedellerne gjøre Mine til at ville gribe ham)

Nu er jeg færdig og ►med 👤Hegel er Verdenshistorien forbi, bortfører mig kun; thi nu er der intet andet end Mythologie tilbage og jeg bliver selv en mythologisk Person.

👤Phrase Det er et aldeles eensidigt Standpunkt (rømmer sig) M: H: jeg er ►kommen ud over 👤Hegel, hvorhen kan jeg endnu ikke sige saa ganske nøie; men jeg er kommen ud over ham.

👤v. S. Hvad maa jeg høre Slange! ►👤Judas! slipper mig ell. skal da altid den evige Idee ligge under for Masse.

Præsid: bortfører ham til ►Carceret.

(de føre ham bort.)

👤Phrase Jeg gjentager det mine Herrer, jeg er kommen ud over 👤Hegel. Det var nemlig den nyere Philosophie der begyndte med 👤Cartesius, som sagde: cogito ergo sum og de omnibus dubitandum est.

Præsidenten (afbryder ham) Da Hr 👤v. Springgaasen har givet Anledning til nogle ubehagelige Optrin, og derved ⓘ foraarsaget foraarsaget] , først skrevet givet en Spænding i Gemytterne, nødsages jeg til at hæve Forsamlingen .. Enhver gaae til sit – Det, der imidlertid smerter mig meest er, at vi 17 ikke strax kunne faae Leilighed til at høre Hr 👤v. S.s Mening om et meget ►difficilt Spørgsmaal, der er opkommen i vort Selskab. Det vil imidlertid blive foretaget imorgen paa Generalforsamlingen, ►cui vos ut frequentes adsitis etiam atque etiam rogamus.      ►missa est ecclesia. –

Imidlertid vidste man i 📌Prytaneum slet ikke hvad man skulde gjøre med 👤Willibald, der ►ikkun lidet havde fundet sig opbygget og tilfredsstillet ved 👤v. Sp. philosophiske Forelæsninger. Man havde endelig besluttet293 at henvise ham til ►den videnskabelige Anstalt, 📌Prytaneet havde anlagt – den verdenshistoriske Høiskole. Denne var dog endnu ikke færdig, og kun ►Atriet lod sig bruge, men dette var saa stort, at der paa eengang docerede 4 Professorer, uden at forstyrre hinanden, ja det var saa stort, at ikke engang Tilhørerne kunde høre, hvad Docenterne udviklede, ihvorvel disse idelig aftørrede Sveden af ⓘ deres deres] , først skrevet deress ved Anstrængelser blødgjorte Pander. 2 af disse 4 Professorer sagde ordret det Samme, og naar de vare færdige vendte de sig om med en Mine som om Ingen i Verden kunde sige noget Saadant.

Her var nu 👤Willibald ved personlig Omgang efterhaanden bleven vundet for de Anskuelser, der gik og gjaldt i 📌Prytanæet, og havde forsaavidt allerede igjen fortrudt et Indfald han i sin Forbittrelse paa 👤v. S. havde indsendt til Præsident, et Spørgsmaal nemlig, hvoraf det kom, at ►Solen i 📌Prytaneet slet ikke forandrede ⓘ sin sin ] , Stilling 18 og som en Følge deraf Belysningen bestandig blev den samme, et Spørgsmaal, som nu i høi Grad foruroligede 📌Prytanæet, og gav Anledning til den Generalforsamling, der nu skulde afholdes.

Generalforsamling.

Præsid.👤v. S. 👤Phrase. 👤Ole Wadt. 👤Hola Hastv: Polyteknikere, Philologer etc.

Præsidenten fremsætter Sagen, som allerede foreløbig var bekjendt og haabede derfor at Debatterne kunde blive jævnere

👤Hola Hastv. jeg udbeder mig Ordet. Det Phænomen paa hvis Forklaring Opmærksomheden nu skal henføres er af stor Vigtighed, skjøndt det for enhver, der med vaagent Øie har forfulgt den nyere Tids Kæmpeskridt til at emancipere Videnskaberne og macadamisere dem, er let at forklare det er Morgenbelysning, det er det høitidelige Morgengry, det er ⓘ SolensSolens] , < solens Kamp med Mørkets sidste Anstrængelser det er som ►en Digter har sagt 📌Prytanæets Mai og 📌Prytanæets Morgen. ⓘ Naar disse først Naar disse først] , først skrevet v. S. ere overvundne da vil vi faae Øinene op for Resultaterne af vor Tids store Fødselsveer, da ville vi bebude et ►Gylden-Aar, den rette Nyaars-Tid, da al ►den294 gl. Suurdeig og al det gl. ^[n] ►Skolefuxerie, al ►Jesuitisme og ►Papisme er udfeiet.

IIB2119👤v. S. Jeg miskjender ingenlunde den ærede Talers Bestræbelser for at gjøre Udsigterne i Fremtiden saa lyse som mulige; men jeg vil sige at han har en Tilbøilighed til at ⓘ hastehaste] , < gaste alt for meget frem til altfor meget at gaae gerade aus; jeg derimod, jeg føler den dialektiske Puls i mig, jeg bevæger mig i den sande speculative Siksak. Saaledes som man seer at den ►gemene Fisk, den gemene Fugl, det gemene Dyr i sin ►Locoumotion altid gaaer slet og ret lige ud efter Næsen, hvorimod den ædle Rovfugl, den værdige Rovfisk, det stolte ⓘ RovdyrRovdyr] , ændret fra Rovfugl sees i Spring at bemægte sig sit Bytte, saaledes gaaer det med den ægte speculative Bevægelse, naar man vil gjenemføre dette ægte speculative Billedes dybe Betydning. Udsigter kan der derfor i Opfattelsen af Verdensforholdene ikke blive Tale om idetmindste ikke ⓘ geradegerade] , < geraade aus som Hr 👤Hastværksen[s] fortryllende Udskuelser, snarere maatte man kalde det der bliver for den speculative Betragtning Indsigter, ligesom en ►Slange, der bider sig selv [i] Halen ⓘ (dette (dette] , først skrevet ikke uudtømmelige ⓘ Billede Billede] , først skrevet og paa Speculationen) jo ikke kan siges at see ud men at see ind, saaledes at den tilsidst seer bagfra ind i sit eget Øie, seer saa at sige ud og ind 20 i sit eget Øie og af sit eget Øie paa eengang.

👤Hastv: Længe nok har jeg hørt paa Hr. 👤v. S: Vidtløftigheder, der dog ikke ere andet end ►👤Hegels berømte Tanke-perpetuum-mobile. Men vi der arbeide for Livet vi der ⓘ ere dimitterede fra ere dimitterede fra] , ændret fra gaae i ►Skolen for Livet kunne i Sandhed ikke lade os nøie med at ►kjøre den ene Tour efter den anden om Hesten uden at komme videre paa Livets Vei, og vi kunne ikke lade os spise af med Hr 👤v. S.s uudtømmelige ell som det snarere synes uopslidelige Slange-Billeder, og med alle ►de Indfald, der kun kan opkomme i en Mands Hjerne der er ►født i Steenbukkens Tegn, som Hr 👤v. S. formodentlig er, ja vi springe vistnok med Rette over alle hans Spring.

👤v. S. Uden at lade mig forstyrre af Hr 👤Hastværksens Misforstand, hvilken berøver mig en Deel af min Glæde over at see, at han dog ellers ⓘ har opfattethar opfattet] , ændret fra at opfatte en Idee rigtig ►Overgangs-Kategorien, hvorved man ►gaaer ud over295 sin Forgænger, skal jeg gaae over til at løse det forelagde Problem. Phænomenet lader sig nemlig forklare deraf at det er Aftenbelysning. ►Philosophien er nemlig Livets Aften, og med ►👤Hegel, der speculativt concentrerede de foregaaende rationelle Systemer ►er den verdenshistorisk indtraadt.

👤Phrase Jeg er kommen ud over 👤Hegel.

21👤Hastværks. Jeg fordrer ►Ballotation

Præsident skal det være med Kugler ell. aabenlyst

👤v. S. jeg forlanger Ordet. Det forekommer mig at være en Urimelighed at ville afgjøre et sligt Spørgsmaal ved Ballotation, og det er min uforgribelige Mening, at den Endelighed i Discussion man opnaaer ved Ballotation egl. ikke er nogen Endelighed, men snarere ►den slette Uendelighed.

(Flere i Munden paa hverandre)

A. Det er en Sag af yderste Vigtighed

B. Det er et Livs-Spørgsmaal

C. det er et Princip-Spørgsmaal

D. det er et Livsprincip.

En Polyteknikerⓘ StatenStaten] , først skrevet d er ►et galvanisk Apparat

👤v.S.►ⓘ StatenStaten] , først skrevet den er en Organisme.

👤Phrase Hr Præsident jeg opfordrer dem til at erklære, om det er mig, som taler, ellers forlanger jeg Ordet.

👤Hastv: Jeg forlanger der skal balloteres paa, om der skal balloteres. Jeg kæmper for Friheden, vi ville ikke længer lade os trykke af disse tyranniske Philosopher.

👤Ole Wadt. Venner hvor sørgeligt vilde det ikke være om et sligt Spørgsmaal skulde tilintetgjøre den gode Forstaaelse i vort ældgamle Samfund.

Præsident Vanskeligheden bliver om vore Love tillade Ballotation i et sligt Til22fælde

En Philolog Jeg ►andrager paa, at der maa nedsættes en Comite af Folk, der ere kyndige i ⓘ ►AlderdomsvidenskabenAlderdomsvidenskaben] , < Alderdomvidenskaben for ⓘ ved ved] , først skrevet at sund Critik at udfinde Lovens Mening.

Præsid: Den ærede Talers Forslag synes af den Grund overflødigt, at Lovene kun ere 1 Aar gamle.

Midt under denne støiende Forhandling træder 👤Willibald op, der imidlertid i 📌Prytanæets verdenshistoriske Høiskole var vundet for Selskabets Ideer, han for296sikkrer, at det slet ikke var Tilfælde, at Solen den physiske nemlig virkelig forandrede sin Stilling, men at han kun ved det Hele havde villet antyde den poetiske, philosophiske, kosmopolitiske Evighed, der allerede var i aandelig Forstand indtraadt i 📌Prytanæet.

Dette beroliger Gemytterne, og Forsamlingen hæves.

3die Akt.

👤Willibald.

(ⓘ HanHan] , < han spadserer i en phantastisk Egn i Nærheden af 📌Prytanæet)

(med stigende Pathos) Du Uendelige, Du ⓘ .. hvad .. hvad] , først skrevet abs skal jeg kalde Dig, hvorledes skal jeg nævne Dig, Du uendelige Nævner for alle msklige Tællere, Du absolute Aand, som nu ikke længer er en Hemmelighed for mig; 23 men hvis ►forborgne Dybder jeg nu kan lodde; ja ►her er godt at være her er Viisdommens Hjemstavn her, her hvor jeg fandt min udødelige Lærer 👤v. Springgaasen, ja nu er Lyset gaaet op for mig over Alt. (idet han siger dette flyver en Flue surrende forbi ham og foredrager nogle hegelske Sætninger; og Hornet lader sig høre med nogle politiske Theoremer) ogsaa dette, kun det manglede, visseligen ►nu er Verdenshistorien forbi; thi nu kan ►Naturen fastholde Begrebet.

👤Ole Wadt træder op.

👤O. W. Dyrebare unge Ven De bør gjøre Alt for at tilveiebringe Eenhed i Selskabet; thi den sidste Begivenhed har efterladt en Spænding i Gemytterne, som ængster mig meget.

👤W. Jeg iler Alt vil jeg gjøre, Alt, hvad der staaer i min Magt.

(De gaaer bort Arm i Arm)

👤Willibald; 👤v. Sp:; 👤Hol. Hastv.; 👤Ole Wadt; 👤Phraseetc.

👤W. Skjøndt jeg troer, at det egl. Stridspunkt er hævet ved at jeg har taget mit Andragende tilbage, saa me297ner jeg dog at vi paa en ell. anden Maade bør antyde at Freden igjen er tilveiebragt, jeg mener, at vi bør begynde en ny Tidsregning 24 og til den Ende ogsaa give vort Selskab et nyt Navn, under hvilket det dog iøvrigt forbliver det samme. Jeg foreslaaer derfor at vi for Fremtiden kalde det: det Ny- og det Gl.-Prytaneum, skrevet NB med ►Hyphen.

👤Hastv. Jeg for min Deel interesserer mig slet ikke for slige logiske Bestemmelser, kun forsaavidt man dog derved antyder en ny Udvikling bifalder jeg det.

👤v. S. Forslaget selv forekommer mig yderst speculativt, man kunde vel troe, at man ved at udslette den gl. Indskrift »📌Prytaneum« og derpaa paa ny skrive »📌Prytaneum« udrettede det Samme; men det vilde dog kun være at vende tilbage til det Umidd., hvor de dialektiske Modsætninger endnu ikke havde udviklet sig og speculativ gjennemtrængt hverandre; men dette er ikke rigtigt. Hertil kommer, at den hele Begivenhed kaster et mærkværdigt Lys over en Mythe, som vist er alle de Tilstædeværende bekjendt Striden nemlig mell. den gl. og den ny Sæbekjelder, og heraf indlyser tillige den speculative Betydning af Mythe overhovedet, at den indeholder en Anticipation af Historien, et Tilløb saa at sige til at blive Historie.

25👤O. Wadt Hvormeget jeg end billiger det af Hr 👤v. S. ⓘ UdtalteUdtalte] , < udtalte, mener jeg dog derfor, at vi tillige paa en mere ►udv. Maade bør opbevare Erindringen om denne uforglemmelige Dag ved at opreise en Mindestøtte, et Monument. At Belønninger saavel Pengepræmier som ⓘ offentligoffentlig] , < offentligt Roes gavner meget har jeg i sin Tid erfaret som Skriverlærer i ►Efterslægten.

Derpaa bliver der opreist et Monument, ved hvilken Leilighed der udbringes flere enthusiastiske Skaaler især af 👤Willibald.

Ende. –