Kierkegaard, Søren Journalen DD : 1839-01-03

✂

✂ [a] IIA317Det er det samme Mirakel, som gjentager sig i enhver Χstens Liv, det samme som Samtiden ►forundrede sig over ved Bryllupet i 📌Cana: Du haver iskjænket den slette Viin først og siden den gode, især vil Enhver istemme det, der har følt, hvorledes Verden først iskjænker den gode og derpaa den slette. 1 Jan: 39.

✂ [b] IIA318►Chr: vandrer paa Havet. Bøn Herre berolige Du ►Bølgerne i dette Bryst, dæmp Stormene! Min Sjæl vær stille, at det Gudd. kan virke i dig! ►Min Sjæl vær stilleⓘ , at Gud kan hvile i Dig, at ►hans Fred kan overskygge Dig! Ja Fader i Himlene ofte nok have vi prøvet at ►Verden ikke kan give os Fred, o men lad Du os ⓘ føleføle] , foran er slettet ogsaa, at Du kan give Fred, lad os bemærke Forjettelsens Sandhed, at Din ⓘ FredFred] , < Fred, kan al Verden ikke tage fra os. –, at Gud kan hvile i Dig, at hans Fred kan overskygge Dig! Ja Fader i Himlene ofte nok have vi prøvet at Verden ikke kan give os Fred, o men lad Du os føle] foran er slettet ogsaa, at Du kan give Fred, lad os bemærke Forjettelsens Sandhed, at Din Fred] < Fred, kan al Verden ikke tage fra os. –] tilføjet d. 1 Jan: 39.