Kierkegaard, Søren Journalen DD : 1838-10-29

DD:161


Der yttrer sig ved en besynderlig ironisk Consequents altid en stor Tilbøielighed blandt exalterede Partier til ogsaa i det Udvortes at vise sig i den negligè, deres Tankegang altid træder op i: Adamiterne ( blandt Hussiterne) meente, at man for at være fuldkommen frie maatte gaae splitternøgne og har formodentlig anseet det specifique forskjellige mellem den paradisiske og Mskets senere Tilstand at ligge heriSansculloterne ere noksom bekjendte – barhalsede Personers Forsøg paa [at] restituere den nordiske Aand ere jo i det Øieblik ret i fuld Gang. –

[a] Om man end derfor tilgiver 👤Archimedes med Hensyn til hans Opdagelses Vigtighed at han løb splitternøgen gjenem 📌Syracus Gader – saa følger deraf ingenlunde at man bør taale disse moderne Naturligheder. – d. 2 Nov. 38.

[b] ligesom Gymnosophisterne hos Inderne: Nackte Fakir's laufen ohne irgend eine Beschäftigung gleich den katolischen Bettelmonchen herum, leben von den Gaben Anderer, und haben den Zweck, die Hoheit der Abstraktion zu erreichen cfr. 👤Hegel📖 Philosophie der Geschichtep. 183.

d. 29 Oct 38.