Journalen DD

1. Manuskriptbeskrivelse

✂ Journalen DD har oprindelig været »En i Kvart indbundet Bog, mærket D.D.«,*B-fort. 440. beskrevet både forfra og bagfra. Det oprindelige bind og tre blade er i dag gået tabt, kun bindets ryg er bevaret. I de tilfælde, hvor blade mangler, findes optegnelsernes ordlyd indirekte overleveret i 👤H.P. Barfods udgave Af Søren Kierkegaards Efterladte Papirer (EP)*EP I-II, s. 124, 126-129, 134f., 148, 154-156 og 507. Optegnelserne har if. B-fort. stået i journalen på s. 13, 17f., 37, 41-44 og 47. og i et enkelt tilfælde i Barfods afskrift (B-afskrift).*Optegnelsen har stået i journalen på s. 48. Det drejer sig om slutningen af DD:132, der er klippet ud af manuskriptet. I syv tilfælde, hvor hverken manuskriptet er bevaret eller teksten overleveret, findes optegnelserne registreret i Barfods fortegnelse over SKs efterladte papirer (B-fort.).*B-fort. 440. Optegnelserne har stået i journalen på s. 41-43. Af de oprindelige 49 beskrevne blade findes de 46 bevaret i Kierkegaard Arkivet (KA) på 📌Det Kongelige Bibliotek.

3612. Datering og kronologi

✂ Journalen DD er som anført beskrevet både forfra og bagfra.

✂ Hovedparten af de forfra skrevne optegnelser er dateret og dækker perioden 29. maj 1837 til 28. jan. 1839. Fra 28. april 1838 bemærkes et markant fald i antallet af optegnelser, hvorefter antallet igen stiger i juli måned. Fra april findes således 28 optegnelser, fra maj og juni kun en enkelt, hvorefter antallet igen stiger til 17 i juli. En mulig forklaring kan være, at SK i maj, juni og begyndelsen af juli har været travlt optaget af arbejdet med debutbogen Af en endnu Levendes Papirer, som udkom 7. sept. 1838.*Jf. tekstredegørelsen til Af en endnu Levendes Papirer i SKS K1, 70. SK skrev i perioden april til maj 1838 ligeledes en række optegnelser, som indgår i journalen FF.

✂ En enkelt optegnelse, DD:126, har SK først dateret 18. aug. 1838 for senere at ændre datoen til 11. aug. (se illustration 11

11. SKs optegnelse skrevet i forbindelse med faderens død, DD:126, ms. s. 46

✂ En optegnelse, DD:26, dateret 13. juli 1837, står mellem optegnelser dateret 11. juli. Der er dog ikke tale om noget spring i kronologien. Optegnelsen, der nu mangler i ms., har oprindeligt stået i marginen på s. 13 ud for DD:25, hvilket også bekræftes af B-fort. Men i EP, hvor ordlyden findes indirekte overleveret, er optegnelsen trykt uden angivelse af, at der er tale om en marginaloptegnelse.

✂ Efter at SK forfra i journalen havde skrevet den sidste optegnelse, dateret 28. jan. 1839, vendte han i flere omgange tilbage til journalen og tilføjede marginalier til fire forskellige optegnelser.*Det drejer sig om optegnelserne DD:6.c, dateret 14. maj 1839, DD:64.a, dateret 8. juni 1839, DD:100.a, dateret 20. maj 1839, og DD:165.a, dateret 13. feb. 1839.

✂ 362SK afsluttede året 1838 midt på side 64 i ms., hvorefter han øverst på næste side begyndte at skrive optegnelser under overskriften 1839. De to første marginaloptegnelser fra dette år, DD:188.a og DD:188.b, dateret 1. jan. 1839, er skrevet to dage før den hovedoptegnelse, til hvilken de knytter sig. Det skyldes antagelig, at SK har afskrevet de to marginaloptegnelser fra et andet ms., hvorved der er fremkommet brud i kronologien.

✂ I de optegnelser, der udgør journalen DD skrevet bagfra, har SK som nævnt udkastet en løs skitse til et drama med titlen »Striden mellem den gamle og den nye Sæbekielder«. Udkastet er ikke dateret.

✂ I EP gengiver 👤Barfod dramaets to titelblade samt personlisten og henlægger uden yderligere argumentation udarbejdelsen af manuskriptet til året 1838 med tilføjelsen: »mere bestemt Datum mangler«.*EP I-II, s. 166-168. Udgiverne af Pap. tidsfæster ligeledes manuskriptet til 1838, men gør det i parentes for at understrege dateringens usikkerhed.*Pap. II B 1. Spørgsmålet vedr. affattelsestidspunktet har siden været debatteret, uden at det dog har medført nogen sikker datering af manuskriptet.*👤Frithiof Brandt har i Den unge Søren Kierkegaard. En række nye bidrag, 📌Kbh. 1929, s. 419ff., et længere afsnit om dramaet, hvori han bl.a. hævder, at det er skrevet som et modstykke til 👤Henrik Hertz' roman Stemninger og Tilstande, der udkom juli 1839. Brandt skriver, at man i stykket kan se »Kierkegaards ironiseren over den usædvanlige realitetstone i 'Stemninger og Tilstande'« (s. 429), og daterer udarbejdelsen af dramaet til perioden mellem juli 1839 og foråret 1840. 👤Niels Thulstrup lægger sig i disputatsen Kierkegaards Forhold til Hegel, [📌Kbh.] 1967, s. 156f., tæt op ad Brandts teori, hvorimod 👤Henning Fenger i Kierkegaard-Myter og Kierkegaard-Kilder (Odense University Studies in Scandinavian Languages and Literatures vol. 7), 📌Odense 1976, forkaster Brandts datering og skriver: »Det er de danske intellektuelle og deres politiske og filosofiske jargon han [SK] parodierer – akkurat som i Af en endnu Levendes Papirer, september 1838. Dramaet og debutbogen hører sammen i eet sigte (...). De hører også sammen i tid. At Thulstrup følger Brandts datering taler ikke til ros for hans kildekritiske sans. Intet taler for 1839, alt taler for tiden foråret-sommeren 1838«, s. 116.

✂ 363Titlen til dramaudkastet dukker første gang op på et løst blad, dateret 10. aug. 1836:

Striden mell. Orthodoxe og Rationalister lod sig opfatte som Striden mell. den gl. og nye Sæbekjelder, der ogsaa har det tilfælleds med de religieuse Stridigheder at den udvikler en Mængde Terminologier, som da endte med: 1) den gl. Sæbekjelder, hvor de nye Sæbekjelder-Folk boe (Rationalisterne, der havde kjøbt de gl. Sæbekjelder-Folk ud af Huset ɔ: bemægtiget sig Kirken) 2) d. ny Sæbekjelder, hvor de gl. Sæbekjelder-Folk boe (Orthodoxe, der gjøre Fremskridt (Grundtvig) forlade Luther etc.)*KA, A pk. 1; trykt som Pap. I A 220.

✂ I en optegnelse fra journalen BB, BB:32, omtales 👤H.L. Martensens anmeldelse af 👤J.L. Heibergs Indlednings-Foredrag til det i November 1834 begyndte logiske Cursus paa den kongelige militaire Høiskole. Denne optegnelse er skrevet mellem 27. jan. og 4. feb. 1837, så SK har formentlig læst anmeldelsen umiddelbart efter, at den udkom engang i jan. 1837.*Maanedsskrift for Litteratur bd. 16, 📌Kbh. 1836, s. 515-528. Den afsluttende artikel er dateret »28. December 1836«, og heftet må således være udkommet i jan. 1837. Det er med afsæt i Martensens anmeldelse, at SK skriver »Striden mellem den gamle og den nye Sæbekielder« (se afsnit 3).*Jf. ►kommentaren til DD, 288,6, ►288,35, ►290,33, ►291,3, ►291,31, ►291,36 og ►291,37. SK synes altså at have skrevet dette dramaudkast i perioden umiddelbart efter 27. jan. og ikke senere end 29. maj 1837, hvor han vender journalen og påbegynder en række optegnelser, hvoraf den første bærer netop denne dato.

✂ Det kan hermed konkluderes, at SK påbegyndte journalen DD i slutningen af jan. 1837 med udkastet til »Striden mellem den gamle og den nye Sæbekielder«, og at han vendte journalen, da han var færdig med dette udkast i slutningen af maj måned samme år. Det, der oprindelig var 'bagfra', blev nu 'forfra', og her skrev han den første optegnelse 29. maj 1837 og den sidste 28. jan. 1839. Journalen dækker således perioden jan. 1837 til jan. 1839. At SK ifølge sin praksis vendte tilbage og tilføjede 364 et par marginaloptegnelser senere i 1839, ændrer ikke journalens hoveddatering.

✂ Der er lighedspunkter i indhold og delvis sammenfald i kronologi mellem journalen DD og journalen FF, som indeholder optegnelser dateret 13. sept. 1836 til 18. aug. 1838.*Jf. utrykt »Oversigt over Søren Kierkegaards papirer«, udarbejdet af 👤Niels Jørgen Cappelørn. Indholdsmæssigt drejer det sig om en række kortere optegnelser, der ordret eller i lettere varieret form indgår i begge journaler. Endvidere skrev SK i journalen AA i perioden 17. juni 1835 til 16. maj 1837 og i journalen BB i perioden 24. marts 1836 til 19. marts 1837. SK har således benyttet journalen DD sideløbende med journalerne AA, BB og FF.*Se tekstredegørelsen til AA, s. 15f., og til BB, s. 136.

3. Indhold

✂ Journalen DD falder som vist i to adskilte dele. Den længste del, som udgør den egentlige journal, begynder forfra og består af 207 optegnelser med diverse marginalier og fodnoter. Den korteste del, som blev skrevet først i journalen, begynder bagfra og består af et udkast til »Striden mellem den gamle og den nye Sæbekielder«.

✂ Dette udkast, der er en løs skitse til en studenterkomedie i tre akter, fremstår som en satire over 👤H.L. Martensens agitation for den hegelske filosofi, efter at han i efteråret 1836 var vendt tilbage fra sin store dannelsesrejse, og synes at være fremkaldt af hans omfattende programanmeldelse af 👤J.L. Heibergs Indlednings-Foredrag til det i November 1834 begyndte logiske Cursus paa den kongelige militaire Høiskole. Satiren er ikke i første omgang rettet mod Martensens person og filosofiske position, men mod den affekterede brug af hegelianske udtryk og vendinger, der efterhånden bredte sig blandt de studerende. I sidste del af komedien rettes satiren dog mere og mere mod Martensens anmeldelse og hans umiddelbare begejstring for den hegelske filosofi; her imiteres hans påstand om at lade den nyere filosofi begynde med 👤Descartes' metodi365ske tvivl; her optræder de filosoffer, som han har omtalt; og her indarbejdes vendinger og udtryk, som Martensen har betjent sig af.

✂ Mens denne bageste del danner en helhed, tager det sig anderledes ud med den forreste hoveddel. Her er indholdet af de 207 optegnelser så forskelligt, at der vanskeligt kan gives en samlet og udtømmende karakteristik af dem; dog kredser en række af dem om samme emnefelt, ligesom andre afspejler konkrete begivenheder.

✂ Journalen åbnes med tre optegnelser, der forholder sig til artikler i Zeitschrift für spekulative Theologie, udg. af 👤Bruno Bauer, bd. 1-3, 📌Berlin 1836-38, ktl. 354-357. Det drejer sig om 👤Karl Rosenkranz' artikel »Eine Parallele zur Religionsphilosophie« og 👤Carl Daubs tredelte artikel »Die Form der christlichen Dogmen- und Kirchen-Historie«. SK er især optaget af forholdet mellem polyteisme og monoteisme, som han vender tilbage til i DD:7, hvor han atter refererer til Rosenkranz, men også inddrager 👤J.E. Erdmanns artikel »Ueber den Begriff des Sündenfalls und des Bösen« fra samme tidsskrift. Det bliver nu synspunktet fra Erdmann, der diskuteres i de næste to optegnelser (DD:8-9); herefter følger et længere excerpt af Rosenkranz' artikel (DD:10).

✂ Et andet emnefelt, der går igennem flere optegnelser, er eventyr, folkesagn og folketro. Én af dem knytter sig til 👤O.L.B. Wolffs oversættelse fra engelsk af Mythologie der Feen und Elfen i to bd. (DD:23), en anden til 👤brødrene Grimms udgave af Kinder- und Haus-Märchen (DD:18.f) og andre igen til deres oversættelse af Irische Elfenmärchen (DD:35.a, 61-61.a, 64, 69-70). Hertil hører også DD:40, hvor der refereres til 👤F.L.F. v. Dobenecks Des deutschen Mittelalters Volksglaube und Heroensagen, udg. af 👤Jean Paul i to bind.

✂ Kirke- og dogmehistoriske emner og begivenheder behandles i omkring 20 optegnelser. Den første, DD:121, er fra den 11. juli 1838, og den sidste, DD:180, er fra den 18. dec. 1838; alle knytter de sig måske til SKs deltagelse i 👤C.T. Engelstofts privatissime eksaminatorier over kirkehistorien i sommersemestret 1838 og hans private forelæsninger over den første del af kirkens historie i vintersemestret 1838-39.*Sommersemestret løb fra og med maj til og med sept. og vintersemestret fra og med nov. til og med marts. Optegnelserne afspejler, at SK i den periode har læst Dr. Wilhelm Münschers Lærebog i den christelige Kirkehistorie til Brug ved Forelæsninger, overs. af 👤F. Münter, 366 på ny udg. og omarbejdet af 👤J. Møller, 📌Kbh. 1831, ktl. 168; 👤K. Hase Kirkehistorie. Lærebog nærmest for akademiske Forelæsninger, overs. af 👤C. Winther og 👤T. Schorn, 📌Kbh. 1837, ktl. 160-166; og 👤H.E.F. Guerike Handbuch der Kirchengeschichte, 3. udg., bd. 1-2, 📌Halle 1838 [1833], ktl. 158-159.

✂ Der er endnu to emnefelter, der bør bemærkes, og som gør sig gældende i første halvdel af journalen. Det ene er de omkring 10 henvisninger til og omtaler af 👤J.G. Hamann. Det andet er ironi og humor, ikke mindst det humoristiske i kristendommen, som SK søger at indkredse i en række optegnelser; her kan fx peges på DD:3, 6 og 18, hvor også Hamann inddrages, og DD:36-37, 39, 41-41.a og 68.

✂ Man kan ligeledes se, hvorledes SK begynder at nedfælde forskellige ideer til litterære projekter i journalen. I DD:87, dateret 7. dec. 1837, kommer det til udtryk således:

Jeg vilde skrive en Novelle, hvori der skulde optræde en Mand, der hver Dag gik forbi Gibseren paa Østergade, tog Hatten af og stod et Øieblik stille med de Ord, som han regelmæssigt sagde hver Dag: O Du vidunderlige græske Natur, hvorfor blev det mig nægtet at leve under Din Himmel, i dine Velmagtsdage.

✂ Tre dage senere noterer han følgende idé i DD:90:

Jeg vilde skrive en Novelle, hvori Hovedpersonen skulde være et Msk, der havde faaet et Par Briller, hvoraf det ene Glas formindskede ligesaa stærkt som Oxy-Gas-Mikroskop, det andet forstørrede efter samme Maalestok, han opfattede Alt meget relativt.*Optegnelsen indgår senere i en omarbejdet form i »Diapsalmata« i Enten – Eller, jf. SKS 2, 33.

✂ Sideløbende med de teologiske, filosofiske og litterære optegnelser finder man i journalen refleksioner af mere privat karakter. Af konkrete og personlige begivenheder, der giver anledning til optegnelser, skal især nævnes tre. For det første 👤Poul Martin Møllers død (DD:101), for det andet SKs religiøse opvågnen (DD:113) og for det tredje SKs fars død (DD:126).

✂ 367Den 13. marts 1838 døde forfatteren og filosoffen 👤Poul Martin Møller, der var en af SKs lærere ved 📌Københavns Universitet. Den 2. april 1838 noterer SK i DD:101:

Jeg var henne at høre Nielsen fremsige: Glæde over Danmark«; men jeg blev saa besynderlig grebet af de Ord:

✂ erindrer I den vidt forreiste Mand

ja nu er han vidt forreist – men jeg idetmindste skal nok mindes ham.

✂ Det gjorde SK seks år senere i dedikationen til 👤Poul Martin Møller i Begrebet Angest. *Jf. SKS 4, 311.

✂ Blandt rækken af personlige optegnelser i journalen vidner flere om en stigende religiøs indlevelse hos SK i foråret og sommeren 1838. Det bemærkede broderen 👤P.C. Kierkegaard også, og i maj 1838 noterede han i sin dagbog, at SK begyndte at »komme, ikke blot til enkelte Chrne, fEx Lindberg, men Chrdommen nærmere.«*👤P.C. Kierkegaards dagbog 1830-50 (NKS 2656, 4o), s. 98. En del af optegnelserne fra denne vigtige periode i SKs liv er desværre gået tabt.*Det drejer sig om syv optegnelser, hvor kun de indledende ord findes overleveret i B-fort. 440 (optegnelserne har stået i journalen på s. 41-43). En væsentlig optegnelse i denne sammenhæng, DD:113, er dog indirekte overleveret i EP. Den er dateret 19. maj 1838 og lyder i sin helhed:

Der gives en ubeskrivelig Glæde, der ligesaa uforklarlig gjennemgløder os, som Apostelens Udbrud træder umotiveret frem: »Glæder Eder, og atter siger jeg: glæder Eder«. – Ikke en Glæde over Dette eller Hiint, men Sjælens fyldige Udraab »med Tung og Mund og af Hjertens Grund«: »jeg glæder mig ved min Glæde, af, i, med, hos, paa, ved og med min Glæde« – et himmelsk Omqvæd, der ligesom pludselig afskjærer vor øvrige Sang; en Glæde, der ligesom et Vindpust kjøler og forfrisker, et Stød af den Passat, der blæser fra Mamrelund til de evige Boliger.

✂ 369Generelt indeholder journalen DD mange religiøse overvejelser og refleksioner, ligesom en del optegnelser henimod slutningen af journalen, fra okt. 1838 til jan. 1839, udformes som egentlige bønner.*Jf. DD:164, 185, 188.b, 189, 196 og 202. En tilføjelse til en bøn, DD:164.a, er skrevet på et oktavblad og indklæbet i marginen på s. 56 i ms. (se illustration 12

12. Tilføjelsen, DD:164.a, skrevet på en lap og indklæbet i marginen på s. 56 i ms.

✂ I sommeren 1838, natten mellem den 8. og 9. aug., døde SKs far, 👤Michael Pedersen Kierkegaard; herom skriver SK den 11. aug. 1838 i DD:126 (jf. illustration 11):

✂ †

Min Fader døde i Onsdags d. 8 Nat Kl: 2. Jeg havde saa inderlig ønsket, at han skulde have levet et Par Aar endnu, og jeg anseer hans Død for det sidste Offer, han bragte sin Kjærlighed til mig; thi han er ikke død fra mig, men død for mig, for at der om muligen endnu kan blive Noget af mig. Af Alt hvad jeg har arvet efter ham er hans Minde hans forklarede Billede, forklaret ikke ved min Phantasies Digtninger (thi det behøver det ikke), men forklaret ved mange enkelte Træk, som jeg nu faaer Efterretning om – mig det dyrebareste og det jeg vil see at holde meest hemmeligt for Verden; thi jeg føler godt, at der i dette Øieblik kun er een., (E. Boesen) jeg i Sandhed kan tale med om ham. Han var en »fuldtroe Ven«.

✂ Tre optegnelser i journalen DD har SK anvendt som forlæg for dele af sine trykte skrifter. Det gælder DD:113, hvorfra en enkelt passage benyttes i forordet til Af en endnu Levendes Papirer, *Jf. SKS 1, 9. og det gælder optegnelserne DD:90 og DD:154, som i omarbejdet form indgår i »Diapsalmata« i første del af Enten – Eller. *Jf. SKS 2, 33.