◄ Χstdommen. Hedenskabet ... Exempler derpaa : excerpter fra s. 21 og s. 22. – Substantsen: Her er substansen det absolutte i sin historiske udvikling. Enhver historisk fase overvældes el. overmandes ved at slå over i sin modsætning, derved går også hedenskabets dyrkelse af mennesket og den skønne individualitet til grunde. 👤Rosenkranz skriver: »Die Substanz zerdrängt in ihrer Gährung das schwache Gefäss; (...) im Pantheismus rasen die quietistischen Orgien des sich selbst tödtenden Denkens, im Dualismus die rauschenden der Geschlechtsvermischung und heroischen Berserkerwuth; der römische Kaiser sucht wenigstens außer sich zu kommen. Er ist nicht ein Pantheon, das die schönen Götter in freundlicher Einheit versammelt; er ist nur der Abgrund, worin sie verschwinden, weshalb auch statt der plastischen Begrenzung, in welcher Form und Inhalt in einander aufgehen, die Häßlichkeit und die Unnatur an der Tagesordnung sind.« – Vitæ Imperatorum hos Suetonius: lat. 'Kejserbiografier' af 👤Sveton. Den rom. historieskriver 👤Gajus Tranquillus Suetonius (født ca. 70) biograferede i De vita Caesarum de tolv rom. kejsere fra 👤Cæsar til 👤Domitian og beskrev udførligt deres udskejelser. Jf. Caji Svetonii Tranqvilli Tolv første Romerske Keiseres Levnetsbeskrivelse, overs. af 👤J. Baden, bd. 1-2, 📌Kbh. 1802-03, ktl. 1281.
I trykt udgave: Bind 17 side 221 linje 12